Nykøbing Falster takker ja til plads i håndboldligaen

Nykøbing Falster Håndboldklub har takket ja til at blive i håndboldligaen. Det meddeler klubben onsdag aften

Nykøbing Falster Håndboldklub har takket ja til at spille videre i Håndboldligaen. Det skulle Camilla Fangel på billedet nu alligevel. Hun skifter til Aarhus. (Foto: Jens Dresling)
Nykøbing Falster Håndboldklub har takket ja til at spille videre i Håndboldligaen. Det skulle Camilla Fangel på billedet nu alligevel. Hun skifter til Aarhus. (Foto: Jens Dresling)

Onsdag morgen blev det officielt, at Skive fH trækker kvindehåndboldholdet fra Boxer Dameligaen grundet manglende økonomi.

Dermed kunne denne sæsons nedrykker fra Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) forblive i rækken, hvis klubben ønsker det.

Og det gør klubben.

Se også: Bundklub om ligatilbud: Det har vi ikke købt ind til

Onsdag aften har NFH udsendt en pressemeddelelse, hvori klubben fortæller, at den har takket ja til tilbuddet fra Dansk Håndbold Forbund om at blive i landets bedste række.

- NFH har her til eftermiddag afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde og har besluttet at sige ja tak til den ledige plads i ligaen, skriver klubben.

Dagen igennem har folkene bag Nykøbing Falster Håndboldklub diskuteret, om de var gearet til at blive i ligaen, når nu de havde budgetteret med en sæson i 1. division.

- Strategien har været, at vi med en smal trup og en stærk startsyver skulle vinde 1. division og derefter begynde opgraderingen, når vi var rykket op i Boxer Dameligaen, fortæller direktør i NFH, Søren Jakobsen, i pressemeddelelsen.

Se også: Mulle jubler: - Er det ikke dejligt

Opbakningen til at tage imod tilbuddet var stor fra både partnere og sponsorer, og derfor besluttede klubben at tage imod tilbuddet, ligesom den også gjorde sidste år, da Vejen EH gik konkurs.

NFH har til næste sæson blandt andre forstærket sig med landsholdsspillerne Kristina Kristiansen og Mette Gravholt, som bliver de store profiler på holdet.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen