Nyt job til Hørlykke: Tilbage på DR

Rikke Hørlykke skal den kommende tid forsøge at få danskerne til at bevæge sig i et nyt program på DR1

Rikke Hørlykke skal drive et tv-program på DR1 de kommende morgener. Foto: Aleksander Klug
Rikke Hørlykke skal drive et tv-program på DR1 de kommende morgener. Foto: Aleksander Klug

Som landsholdsspiller nåede hun 125 kampe og 234 mål, men nu kaster 44-årige Rikke Hørlykke sig ind på helt ny bane.

OL-guldvinderen fra 2004 skal fra mandag morgen forsøge at få danskerne til at holde sig i gang i et nyt tv-program på DR1.

'Morgentræning' hedder udsendelsen, hvor Rikke Hørlykke hver dag får en gæst med i forsøget på at opmuntre den coronaramte befolkning til at bevæge sig.

Det skriver hun på sin Instagram-konto.

Artiklen fortsætter under opslaget..

Som det fremgår af et billede i opslaget, er tv-værten Felix Smith den første gæst til at få pulsen op med Hørlykke.

Coronanedlukningen har gjort det besværligt for danskerne at dyrke motion, fordi samtlige fitnesscentre som bekendt også er omfattet af af restriktionerne.

Erfaring fra tv
Rikke Hørlykke er dog ikke helt uden erfaring foran et tv-kamera.

I 2007 medvirkede hun i Vild med dans, og i 2016 var hun vært på programmet Spartan på Kanal 5 sammen med Peter Falktoft, ligesom hun tidligere i år rejste rundt i Danmark sammen med Mark O. Madsen og besøgte nogle af Danmarks største OL-håb i DR-programmet 'I olympisk praktik'.

Ved siden af tv-tjansen arbejder hun blandt andet som coach på Kurhotel Skodsborg.

Udover OL-guldet fra Athen i 2004 var Rikke Hørlykke også med til at vinde EM med Danmark i 2002. Hun stoppede karrieren i 2006.

Håndbold-darling afslører bizart ritual: Spillede altid i samme bh

AaB spillede på to heste i trænerjagten

Rasmus åd sin karriere i stykker