Annonce:
Annonce:

Odense Håndbold henter ungarsk profil

Odense Håndbold har tilknyttet den ungarske venstreback Noémi Háfra, der har fået en etårig kontrakt

Noémi Háfra har siden 2017 spillet 76 kampe for Ungarns landshold. Foto: Tibor Illyes/Ritzau Scanpix
Noémi Háfra har siden 2017 spillet 76 kampe for Ungarns landshold. Foto: Tibor Illyes/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Odense Håndbold har forstærket bagkæden med en ungarsk profil.

Mandag oplyser den fynske klub, at man har indgået en aftale med den ungarske storklub Györ angående Noémi Háfra.

Den 23-årige venstreback har fået en etårig kontrakt hos de danske mestre.

- Hun er en meget komplet og moderne spiller, som vil kunne indgå i vores hurtige spil, tilføje ekstra skudkraft, og som med sin fysik og bevægelighed vil kunne tilføje noget ekstra til vores forsvar, siger Odense-træner Ulrik Kirkely i en pressemeddelelse.

Noémi Háfra skifter til Odense efter kun en enkelt sæson i Györ, hvor hun blandt andre spillede sammen med danske Anne Mette Hansen.

Før tiden i Györ tørnede Háfra ud for Ferencvarosi, der også ligger i Ungarn. I både 2019 og 2020 blev hun kåret som den bedste unge spiller i Champions League. På det ungarske landshold er det siden 2017 blevet til 76 optrædener.

- Den skandinaviske mentalitet passer godt til mig, og jeg glæder mig til at lære mere om den frie og positive indstilling til håndbold, som mange spillere har her. Jeg er sikker på, at jeg kan udvikle mig meget – både taktisk og fysisk – i den danske håndboldkultur, siger Háfra i pressemeddelelsen.

Odense Håndbold har vundet det danske mesterskab to år i træk. Den fynske klub begynder optakten til 2022/23-sæsonen fra 18. juli med de første træninger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fedte-Frederiksen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: