Odense Håndbold lider nyt nederlag til stærke nordmænd

Vipers blev for stor en mundfuld for Odense, da de to mandskaber lørdag mødtes i Champions League

Dione Housheer og Rikke Iversen måtte for anden runde i træk se sig slået af norske Vipers Kristiansand. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Dione Housheer og Rikke Iversen måtte for anden runde i træk se sig slået af norske Vipers Kristiansand. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

For anden Champions League-runde i træk måtte Odense Håndbold lørdag se sig slået af norske Vipers Kristiansand.

På hjemmebane løb sidste sæsons Champions League-mestre med en sejr på 31-27 over Odense, som hjemme i den danske liga har vundet alle kampe hidtil i sæsonen.

De fynske kvinder bed egentlig udmærket fra sig, men kræfterne slap op midtvejs i anden halvleg.

Det skyldtes måske, at en af holdets store profiler, hollandske Lois Abbingh, allerede efter et kvarter blev udvist. Færre spillere skulle trække læsset, og det gav bagslag.

Odense er på femtepladsen i sin Champions League-gruppe inden de sidste seks kampe.

Odense kom bagud fra første fløjt, og undervejs i første halvleg var den norske føring oppe på fire kasser.

Efter et kvarter opstod en smule drama. Lois Abbingh blev tildelt et direkte rødt kort for at have skudt Vipers-keeper Katrine Lunde i hovedet på et straffekast.

Det var dog tydeligt på tv-billederne, at Abbingh ramte Lunde på armen, hvorefter bolden ramte hovedet. Protesterne på den danske bænk var til at få øje på.

Odense lod sig dog ikke knække og reducerede nordmændenes føring fra tre til et mål i anden halvdel af første halvleg.

Dione Housheer spillede flot på sin højre back og scorede fire mål før pausen, ligesom Mie Højlund som vanligt bød ind med stor gennembrudsstyrke og stod for tre scoringer.

Odense fulgte også udmærket med efter pausen, men cirka midtvejs så kræfterne ud til at slippe op. Der opstod flere fejl, og frustrationerne begyndte så småt at vise sig udenpå tøjet.

Vipers spillede ikke bragende god håndbold, men formåede alligevel at finde løsningerne i angrebet og udbyggede føringen til fire mål med cirka ti minutter igen.

Da nordmændene kunne se, at sejren ikke kunne glide dem af hænde, satte de tempoet ned og vandt uden synderlig slinger i valsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.