Odense i Champions League-drama

Det kunne næsten ikke være mere lige, da Odense og CSKA Moskva spillede uafgjort i Champions League

Champions League-drama: Odense deler med CSKA Moskva i gyser-afslutning
Følg Håndbold

Odenses håndboldkvinder havde mulighed for at snuppe sejren i slutsekunderne, men det endte 27-27 på hjemmebane mod CSKA Moskva i Champions League søndag eftermiddag.

Med det ene point forpassede Odense chancen for at overhale CSKA i gruppe B og indtager fortsat femtepladsen med ni point efter ni kampe. CSKA Moskva er nummer fire med ti point.

Nummer tre til seks i gruppen går videre til playoffkampe om at komme i kvartfinalerne.

Nummer et og to går direkte videre til kvartfinalerne, og det har Odense fortsat mulighed for at nå med en god slutspurt. Lige nu er Vipers Kristiansand nummer to med 12 point.

Stregspilleren Kathrine Heindahl, som tidligere har spillet for Odense Håndbold, optrådte søndag på sin gamle hjemmebane for CSKA Moskva, og hun gjorde det godt.

Første halvleg blev generelt en rodet affære, hvor begge hold skiftedes til at tage føringen.

Russerne kom foran med 7-6, og det endte faktisk med at blive den sidste føring til udeholdet i en lang periode.

Odense kom foran 12-11 ved hollænderen Dione Housheer, men hjemmeholdet kunne ikke holde stand i de sidste sekunder af første halvleg.

CSKA Moskvas slovenske bagspiller Ana Gros nåede at få udlignet til 12-12 lige inden pausefløjtet.

I anden halvleg fulgtes de to mandskaber igen ad i de første minutter frem til 14-14. Derfra begyndte Odense at trække en smule fra og kom foran 16-14 og lidt senere 20-17 efter et par gode fynske kontraangreb.

CSKA Moskva svarede dog flot tilbage og fik kontakt igen ved 21-21, og russerne havde nu bedre fat om kampen og kom også foran 24-23.

Odense var pludselig på hælene og kom bagud 25-27 med fem minutter tilbage, og så tog træner Ulrik Kirkely en timeout.

Fynboernes hollandske stjernespiller Lois Abbingh, som kun bidrog i kampen på straffekast, udnyttede to af slagsen og udlignede dermed til 27-27 med to minutter igen.

Ana Gros blev sendt på banen for russerne, men hun hamrede bolden forbi mål. Kort efter brændte Mie Højlund for Odense, og det gav russerne bolden med under et minut igen.

Hjemmeholdets keeper Althea Reinhardt diskede op med en kanonredning, og så havde Odense igen chancen i de sidste 30 sekunder.

Men den blev også brændt, og så endte det hele med en pointdeling.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.