Odense kommer tilbage på sejrskurs

Topholdet i kvindernes håndboldliga, Odense Håndbold, tog en overlegen sejr over Skanderborg

Odense Håndbold har vundet 15 ud af 16 kampe i Bambusa Kvindeligaen. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Odense Håndbold har vundet 15 ud af 16 kampe i Bambusa Kvindeligaen. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Efter at have tabt for første gang i sæsonen i sin seneste kamp kom Odenses håndboldkvinder fredag tilbage på sejrskurs.

Her tog det fynske tophold imod Skanderborg, og gæsterne fik stort set ikke et ben til jorden.

Ved pausen førte Odense med hele 18-11, og det blev aldrig spændende i anden halvleg. Althea Reinhardt og co. tog en knusende sejr på 39-23.

Dermed er Odense, som er forsvarende dansk mester, nu oppe på 15 sejre i 16 kampe i kvindernes håndboldliga.

Det var Team Esbjerg, der som det første hold i denne sæson fik skovlen under fynboerne i ligaen, da de to hold mødtes 5. januar.

For første gang siden da var Odense i aktion i ligaen fredag, og holdet rejste sig altså på fornem vis.

Allerede kort inde i kampen var det tydeligt, hvilken vej tingene ville gå. Odense førte 10-4 efter cirka et kvarter og øgede sin føring frem mod pausen.

I anden halvleg gik det stærkt. Med tre mål på lidt under to minutter gjorde Rikke Iversen det til 27-15 cirka midtvejs, og så forsvandt spændingen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind