Odense leverer flot comeback mod ungarsk storhold

Odenses håndboldkvinder var bagud med otte mål, men fik efter en god periode pyntet på resultatet til slut

Althea Reinhardt har sandsynligvis lige nappet en afslutning her. Eller også er hun glad over en scoring. Begejstringen er i hvert fald svær at skjule hos falstringen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Althea Reinhardt har sandsynligvis lige nappet en afslutning her. Eller også er hun glad over en scoring. Begejstringen er i hvert fald svær at skjule hos falstringen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Sort så det ud, da Odense Håndbold var bagud med hele 17-25 hjemme mod Györi i den første af to kvartfinaler i Champions League.

Men Odense-kvinderne leverede et heroisk comeback og endte med at tabe kampen med de mere spiselige cifre 28-29.

Det lykkedes tilmed i slutfasen for Odense at komme foran med 27-26 efter en scoring af stregspilleren Kathrine Heindahl.

Det var første gang siden en 1-0-føring helt i starten af kampen, at Odense var i teten.

Den smalle føring var dog ikke mulig for fynboerne at holde.

Det ungarske storhold svarede på nådesløs vis igen i slutningen af kampen, hvor Odense indkasserede tre mål uden selv at score i en periode på omkring seks minutter.

Györi var foran med 29-27, inden Odenses bagspiller Nadia Offendal reducerede til slutresultatet 28-29 få sekunder før tid.

Dermed er det nu langt mere åbent før returopgøret, end det kunne have været.

Odense var nemlig på hælene i store dele af kampen, hvor ungarerne scorede efter behag.

Med en solid føring på 25-17 lignede det en storsejr til Györi, men ungarerne begyndte at slappe lidt for meget af på grund af den store føring.

Det var med til, at Odense kunne levere et flot comeback i kampen, og fløjen Trine Østergaard udlignede til 25-25 med lidt under ti minutter tilbage af opgøret.

Det var den syvende Odense-scoring i træk uden et modsvar fra Györi, der på det tidspunkt virkede handlingslammede.

Især Odenses Ingvild Bakkerud førte an for hjemmeholdet med regelmæssige scoringer. Hun scorede hele 11 mål og blev kampens topscorer.

Til slut kom der dog et modsvar fra ungarerne, som med den knebne sejr på et enkelt mål fortsat er store favoritter til at gå videre sammenlagt.

Se også: Håndboldkvinder skal spille EM i Herning

Nikolaj Jacobsen løfter VM-trofæet efter finalesejren over Norge i januar. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Håndbold - 4. apr. 2019 - kl. 07:13 VM-helten Nikolaj Jacobsen forlænger

Det er blevet for hårdt, mener Mikkel Hansen og co. Foto: René Schütze Håndbold - 3. apr. 2019 - kl. 11:02 Mikkel Hansen har fået nok

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Helt tæt på GULD-heltene: Pengene, hemmelighederne og familien

Sofie Bæk Andersen blev topscorer i håndboldligaens grundspil. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Topscorer, Superliga-kæreste og landsholds-bobler: Mød ligaens nye stjerneskud!

Florence Griffith-Joyner er fortsat 20 år efter sin død indehaver af verdensrekorderne på 100 m og 200 m (Foto: Sven Simon) Sport og Spil Sportsstjerner der døde alt for tidligt

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere