Odense nedlægger slovenere i Champions League

Odense Håndbold startede stærkt og slog slovenske Krim med 26-24 i Champions League

Mia Rej og Odense Håndbold besejrede uden de store problemer Krim med 26-24 i Champions League. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Mia Rej og Odense Håndbold besejrede uden de store problemer Krim med 26-24 i Champions League. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Odense Håndbold tog søndag sin tredje sejr i Champions Leagues gruppespil, da holdet på hjemmebane i Gudme slog slovenske Krim med 26-24.

Sejren bringer Odense op på seks point efter fem kampe, hvilket rækker til en tredjeplads i et felt på tre hold på samme pointantal - efter det suveræne førerhold Györ.

Odense tabte i sidste uge 26-31 til netop Györ på hjemmebane efter en kamp, hvor ungarerne helt simpelt var bedre på de fleste parametre.

Samme billede gjorde sig gældende fra starten af opgøret søndag, men denne gang var Odense klart bedst.

Især i det første kvarter var Odense flyvende.

Tempoet var højt, og angrebsspillet flydende, hvilket tillod en bred palet af spillere at komme til afslutninger og scoringer. Mia Rej var med fire scoringer skarpest før pausen.

Målvogter Althea Reinhardt var samtidigt igen stærk, og hendes redninger gav flere kontrascoringer.

Efter godt halvdelen af første halvleg førte Odense 8-3, og det blev udbygget til 13-7, inden Krim blev lukket ind i kampen i fire meget uskarpe Odense-minutter frem til pausen, hvor stillingen var 13-10.

I anden halvleg var Krim mere solide, men Odense holdt hele tiden udeholdet på afstand, og Althea Reinhardt leverede afgørende redninger, når det var nødvendigt.

Ved 25-20 var kampen reelt afgjort otte minutter før tid, men igen sluttede Krim stærkest af og endte med et beskedent nederlag, selv om der spillemæssigt var en mere åbenlys forskel på mandskaberne.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby