Officielt: Her er Danmarks EM-trup

Samtlige tilgængelige OL-sølvvindere er med i en EM-trup, hvor der også er plads til Rasmus Lauge

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Følg Håndbold

Landstræner Nikolaj Jakobsen har torsdag sat navne på sine 20 spillere til EM i herrehåndbold i januar.

Og det er en trup uden de helt store kaniner.

Der er således blevet plads til alle de spillere, der i sommer var med til at spille Danmark i OL-finalen, minus GOG's Morten Olsen, der stoppede på landsholdet efter OL.

Derudover er Jannick Green kommet med som den tredje målvogter, og stregspilleren René Antonsen samt bagspillerne Rasmus Lauge, Niclas Kirkeløkke og Aaron Mensing er ligeledes nye i forhold til OL.

30-årige Lauge missede i 2021 både VM og OL med en alvorlig knæskade, som han siden er kommet tilbage fra.

Danmarks EM-trup:

Målvogtere
Niklas Landin, THW Kiel
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt
Jannick Green, SC Magdeburg

Fløjspillere
Magnus Landin, THW Kiel
Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt
Lasse Svan, SG Flensburg-Handewitt
Johan Hansen, TSV Hannover-Burgdorf

Stregspillere
Magnus Saugstrup, SC Magdeburg
Simon Hald, SG Flensburg-Handewitt
Henrik Toft Hansen, Paris Saint-Germain Handball
René Antonsen, Aalborg Håndbold

Bagspillere
Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold
Mikkel Hansen, Paris Saint-Germain Handball
Rasmus Lauge, Veszprém KC
Mads Mensah, SG Flensburg-Handewitt
Jacob Holm, Füchse Berlin
Lasse Andersson, Füchse Berlin
Aaron Mensing, SG Flensburg-Handewitt
Mathias Gidsel, GOG
Niclas Kirkeløkke, Rhein-Neckar Löwen

Jakobsen har alle sine 20 spillere med til slutrunden, men skal før hver kamp vælge 16 spillere til sin kamptrup. Derudover har landstræneren mulighed for at skifte ud blandt sine 20 i tilfælde af skader og sygdom.

EM afvikles i Ungarn og Slovakiet fra 13. til 30. januar.

Danmark møder Montenegro, Slovenien og Nordmakedonien i sin indledende pulje.

Ved seneste EM i 2020 skuffede Danmark stort ved at ryge ud efter gruppespillet efter et nederlag til Island, uafgjort mod Ungarn og en nytteløs sejr over Rusland.

Et år senere gik holdet til gengæld hele vejen ved VM i Egypten, og siden blev det til sølv ved OL i Tokyo.

Udover EM gælder truppen også for Golden League-kampe mod Norge og Egypten henholdsvis 6. og 9. januar.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag