Olsen Banden i Tyskland: Bundesligaen er blevet en dansker-magnet

Trafikken af danske topspillere til Tyskland er vokset

Mads Christiansen er nyeste medlem af Olsen Banden, som tyskerne har omdøbt Magdeburg (Foto: Lars Poulsen)
Mads Christiansen er nyeste medlem af Olsen Banden, som tyskerne har omdøbt Magdeburg (Foto: Lars Poulsen)

Verdens største liga har for alvor fået øjnene for danske spillere.

Bundesligaen er blevet en kraftig magnet.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har snart ikke en eneste spiller tilbage i den 28 mands store bruttotrup, der spiller i  den danske liga.

Selv om der kun er gået nogle måneder af den nye sæson 2015/16 har den gamle DDR-storklub Magdeburg været hurtigt ude og sikret sig den næste dansker i rækken, venstrehåndsskytten Mads Christiansen.

Det har igen fået den tyske presse til at kalde Magdeburg for 'Olsen-banden' med henvisningen til østtyskernes store kærlighed for filmene med Olsen Banden.

Udover at kunne tilføje en fjerde dansk spiller til den nuværende trio, Jacob Bagersted, Jannick Green og Michael Damgaard kan håndboldlandsholdets nye hjælpetræner, Tomas Svensson også skrive co-træner i Magdeburg på visitkortet.

Der er tale om, at svenskerens konsulentjob er blevet opgraderet, og det sker med Dansk Håndbold Forbunds godkendelse, da forfremmelsen ikke vil gå ud over den samme forfremmelse på herrelandsholdet.

Se også: Mads Christiansen må fortsat dele spilletid

Det er i følge Gudmundur Gudmundsson en positiv udvikling, at den stærkeste liga henter danske spillere i stor stil.

-- Den hjemlige liga sagtens kan bære det, fordi det vrimler med gode spillere.  Det er helt naturligt, at de bedste spillere vil prøve kræfter med Bundesligaen, siger Gudmundur Gudmundsson, som selv har været spiller og træner i Tyskland.

Her er de tyske storklubber også begyndt at se mod Danmark med ansættelsen af Nikolaj Jacobsen i Rhein Neckar Löwen og den tidligere FCK- og AG-træner, Magnus Andersson i Göppingen.

I flere år har Flensburg Handewitt haft nærmest monopol på at hente spillere over grænsen, inden det begyndte at smitte af på HSV Hamburg , THW Kiel, Rhein-Neckar Löwen  og senest Magdeburg.

Flugten til Tyskland stopper ikke med BSV's Mads Christiansen.

Et varmt emne på den næste kan være EM truppens tredjemand på højre fløj, Tvis Holstebros Patrick Wiesmach, hvis kontrakt med vestjyderne udløber til sommer.

Trafikken er ikke kun ensrettet.

Tidligere landsholdsspillere som de to tidligere Flensburg Handewitt-spillere, Michael V. Knudsen, Søren Rasmussen samt  Marcus Cleverly, HSV Hamburg,  er kommet hjem til Danmark.

I denne sæson har de  fået selskab af Bundesliga-profiler som målmand Andreas Palicka, til Aalborg fra THW Kiel Bjarte Myrhol til Skjern fra Rhein Neckar Löwen og Konstantin Igropulo, til KIF Kolding København fra Füchse Berlin.

0 kommentarer
Vis kommentarer