Omtalt kritik-brev lækket: Spillerne går hårdt til Klavs Bruun

TV2 Sport har fået fingrene i et tre sider langt brev, som de danske håndboldkvinder har sendt til landstræner Klavs Bruun Jørgensen. Og spillerne er utilfredse med mange ting

Bliver Klavs Bruun i jobbet som landstræner efter den hårde kritik fra spillerne? Få vurderingen her

Klavs Bruuns første år som dansk landstræner for det kvindelige håndboldlandshold har bestemt ikke været en dans på roser.

De store resultater er udeblevet, spillet har været svingende og tidligere i maj kunne Ekstra Bladet med anonyme kilder afsløre, at en truppen ganske enkelt ikke var tilfreds med flere ting omkring træningen og mandskabsbehandlingen.

En rasende Klavs Bruun Jørgensen under den tabte VM-kvartfinale mod Rumænien i Herning. Spillerne er heller ikke helt tilfredse... (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Spillere i skarp kritik af Klavs Bruun

Spillerne havde sendt en lang evaluering til træner Klavs Bruun Jørgensen, hvor der faldt drøje hug til chefen og assistenten Søren Herskind.

Det, der faldt spillerne mest for brystet, var Klavs Bruun Jørgensen påstand efter OL-kikseren i Aarhus, at spillernes fysiske tilstand ikke var god nok. Spillerne mener ikke, at de kan yde meget mere, og adskillige ofrer i forvejen masser af timer og penge af egen lomme på at træne ekstra ud over det faste job i klubberne.

Nu har TV2 Sport fået fingrene i de tre side lange brev, hvor hele den heftige evaluering kan læses.

Og det er ikke rar læsning for landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Landstræneren bliver blandt andet kritiseret for, at der slet ikke er god nok kommunikation med spillerne - hverken med profilerne eller reserverne. Der er desuden heller ikke respekt over for truppen og for det arbejde, som de mener, de præsterer i hverdagen.

Det kvindelige håndboldlandshold er langt fra tilfreds med Klavs Bruun Jørgensen. (Foto: Ole Frederiksen)
Det kvindelige håndboldlandshold er langt fra tilfreds med Klavs Bruun Jørgensen. (Foto: Ole Frederiksen)
 

Taktisk har træneren ifølge spillerne heller ikke overbevist.

Truppen kommer med et eksempel i landskampen mod Montenegro, hvor Danmark var bagud med fire, men ifølge spillerne var træner-teamet opgivende og gjorde ikke noget for at ændre det, 'selvom fire mål er hentet på mindre end fem minutter flere gange i historien', skriver de i brevet.

Assistent Søren Herskind slipper heller ikke for de kritiske røster.

Spillerne mener, at den tidligere Virum-spiller kan blive for negativ på bænken, og det kan være sparsomt med kommunikation i kampene. Derudover mener truppen, at Herskind tager mange gode ting med fra herrehåndbold, men de minder om, at assistenten skal huske på, at han og cheftræner Klavs Bruun nu har med kvinder at gøre.

Du kan læse alle kritik-punkter i brevet ved at klikke HER.