Otte års tørke er slut: - Det er helt uvirkeligt

Forsvarets styrmand, Line Haugsted, havde svært ved at forstå, at det danske kvindelandshold endelig havde vundet en medalje

Line Haugsted var ustoppelig i bronzekampen mod Spanien. Foto: Lars Poulsen.
Line Haugsted var ustoppelig i bronzekampen mod Spanien. Foto: Lars Poulsen.
Følg Håndbold

GRANOLLERS (Ekstra Bladet): Hun var ikke med, da Danmark i 2013 senest vandt en medalje i en håndboldslutrunde. Til gengæld var hun med sidste år, da Danmark ved EM tabte bronzekampen til undertippede Kroatien.

Men nu var den der. Line Haugsted har vundet en medalje, og hun har selv en stor andel i den. Hun har spillet en forrygende slutrunde. Også i bronzekampen var hun stærk i forsvaret og sikker på sine afslutninger. Tre mål på tre skud.

Men da hun mødte pressen, var hun stadig en smule konfus.

- Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sætte ord på det. Det er endnu så uvirkeligt. Jeg tror først, det går op for mig, når jeg får medaljen om halsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Line Haugsted (to fra højre) glædede sig naturligvis over sejren i bronzekampen. Foto: Lars Poulsen
Line Haugsted (to fra højre) glædede sig naturligvis over sejren i bronzekampen. Foto: Lars Poulsen
 

Dansk jubel i Granollers efter sejren på 35-28 over Spanien. Foto: Lars Poulsen.
Dansk jubel i Granollers efter sejren på 35-28 over Spanien. Foto: Lars Poulsen.
 

- Vi gav alt, hvad vi havde, for vi ville så gerne have den her med hjem. Og det beviste vi. Selv om vi var foran med ni mål, sagde vi til hinanden, den er ikke hjemme, vi skal blive ved med at kæmpe. Det var helt vildt. Det var først med halvandet minut igen, at vi tænkte, nu er den der.

- I sådan en kamp kan alt ske, og hvilken vej peger dommeren? Men vi kæmpede så hårdt hele kampen og blev ved.

- Jeg er bare så stolt af os. Vi har spillet den virkelig flot turnering. Alle sammen. Vi har kæmpet som et hold. Det er virkelig en fed følelse.

- Er det her starten på noget rigtig godt?

- Det tænker jeg.

- Der er flere medaljer på vej?

- Jeg kan ikke love det, men jeg vil gøre mit.

- Din egen flotte slutrunde må også betyde meget?

Artiklen fortsætter under billedet...

Line Haugsted havde paraderne oppe. Foto: Lars Poulsen.
Line Haugsted havde paraderne oppe. Foto: Lars Poulsen.
 

- Ja, det betyder sindssygt meget, men jeg synes også, at vi generelt har et flot setup i forsvaret, så jeg får virkelig gode forudsætninger for at præstere. Vi prøver hele tiden at sætte hinanden i gode situationer.  

- Er det det bedste, du har prøvet i din karriere?

- Ja, det tror jeg. Det er den bedste turnering, vi har spillet. Det er ikke bare en kamp, det er hele turneringen, hvor vi har spillet på et vanvittigt højt niveau. Det er virkelig en fed fornemmelse, at vi ikke svinger som vi har gjort tidligere.    

- Skal I have vand og pasta og kylling i aften?

- Jeg skal ikke have mere af den buffet. Den sidder helt oppe i halsen. Vi skal have en masse at drikke. Der skal være en kæmpe fest. Det bliver megafedt. Vi har allerede fået lidt inde i omklædningsrummet, siger Line Haugsted.   

 

Læs også: Chefens genistreger

Læs også: Danmark smadrer Spanien og vinder VM-bronze

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.