Overvejer stor beslutning

Lasse Svan Hansen og Magnus Landin er endnu ikke klar, men Morten Olsen kan komme i spil til næste EM-kamp

Explainer: Håndbold-EM: Nikolaj Jacobsen (Video: Jonas Olufson, Morten Illdal, Morten Parsner)

De danske håndboldherrer skal mandag forsøge at rejse sig mod Ungarn efter lørdagens åbningsnederlag mod Island ved EM.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har før den vigtige kamp mulighed for at bytte ud i truppen, og det betyder, at Morten Olsen kan komme i spil.

Nikolaj Jacobsen må skifte ud i sin 16-mand-store trup to gange i det indledende gruppespil.

- Han er bestemt inde i overvejelserne, siger landstræneren og fortæller, at det endnu er for tidligt at sige, om det kommer til at ske.

Det er desuden tvivlsomt, om de to skadede fløje, Lasse Svan Hansen og Magnus Landin, når at komme sig så meget, at de er i spil til Ungarn-kampen.

- Mandag bliver for tidligt for dem, tror jeg. Vi er nødt til at vente og se, siger Nikolaj Jacobsen.

Generelt har optakten til EM været præget af en del skader hos de danske verdensmestre, hvilket har irriteret landstræneren.

Ud over Lasse Svan Hansen og Magnus Landin har playmaker Rasmus Lauge døjet med en lægskade, og senest blev målmand Niklas Landin ramt af et maveonde.

Nikolaj Jacobsen har en mulighed for at skifte Morten Olsen ind i truppen. Foto: Lars Poulsen
Nikolaj Jacobsen har en mulighed for at skifte Morten Olsen ind i truppen. Foto: Lars Poulsen

Begge kom dog i kamp i nederlaget på 30-31 til Island, men Niklas Landin blev først indskrevet i den danske EM-trup lørdag morgen.

Nikolaj Jacobsen forklarede efterfølgende, at der på et tidspunkt var en frygt for, at der var et problem med Niklas Landins blindtarm.

- Det er klart, at jeg gerne ville have haft, at Niklas og Lauge havde trænet med. Det har ikke gjort arbejdsbetingelserne bedre for os. Men den slags er vi ikke selv herrer over, siger landstræneren.

I lørdagens kamp mod Island vikarierede forsvarsspecialisten Henrik Møllgaard indimellem for Magnus Landin på venstrefløj.

- Jeg synes egentlig, at Møllgaard gjorde det fint på den fløj, siger landstræneren.

Mandagens modstander fra Ungarn indledte EM med en sejr over Rusland, hvilket betyder, at Ungarn og Island topper den indledende gruppe foran Danmark og Rusland.

De to bedste hold fra gruppen går videre til mellemrunden.

EM spilles i Sverige, Norge og Østrig og har deltagelse af 24 lande.

Se også: Nu har Nikolaj kniven for struben

Se også: Nu har han fået nok

Nikolaj Jacobsen råber igennem. Landsholdet har bragt sig i en sårbar position med nederlaget, men EM kan stadig ende med en tur på podiet i Stockholm. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 12. jan. 2020 - kl. 10:19 Efter forfærdelig start: Sådan vinder Danmark guld

Nok har Simon Kjær sportslige problemer, men på den kommercielle side går det mere end godt. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Caroline overhalet: Så meget tjener de danske sportsstjerner

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere