Pokalvindere på vej mod konkurs: Redningsmænd løber fra millionløfte

Pokalvinderne HC Midtjylland er på vej mod konkurs - pengene slipper op 1. april

Det er ikke to år siden, at HC Midtjyllands anfører, Jacob Østergaard svingede landspokalen. Foto: Lars Poulsen
Det er ikke to år siden, at HC Midtjyllands anfører, Jacob Østergaard svingede landspokalen. Foto: Lars Poulsen

Først blev der talt om bronzevinderne fra Lyngby i fodbold, så sølvvinderne Gentofte Stars i ishockey, men nu har de tidligere pokalmestre HC Midtjylland i håndbold overhalet indenom og meldt sig i koret om en truende konkurs.

Herning Folkeblad kan på sit nyhedssite fortælle, at den styregruppen, som kort før jul lovede at skaffe millioner af kroner for at redde håndboldholdet fra Herning, er løbet fra aftalen.

Det kan formand, Thomas Hintze berette, og det ligner en konkurs, da der kun er penge tilbage til 1. april.

HC Midtjylland er lige nu placeret som nr. 11, kun to point fra en plads i slutspillet, så det er ikke et hold, som sportsligt er i knæ.

Formanden, der har brugt flere millioner af kroner på projektet, vil ikke ryste op med flere penge, selv om han efter salget af sit livsværk, busselskabet Rødbillet til det internationale selskab, Flixbus, måske kunne redde HC Midtjylland.

Holdet fra Herning har lige nu storskytterne, Espen Lie Hansen og Eivind Tangen af sted med Norge til EM i Kroatien.

Selv om HC Midtjylland ved årsskiftet troede på en redning, da styregruppen meldte ud om de nødvendige penge, er HC Midtjylland allerede i opløsning.

Sportschef Morten Secher er stoppet, og den store norske stregspiller, Besard Hakaj har brugt  EM-pausen til at flytte til Aarhus for at spille videre.

Klubbens norske træner, Jonas Wille, har til Halden Arbeiderblad, at HC Midtjylland kun har penge til 1. april.

- Vi har i formiddag fået besked om, at der dags dato kun findes penge til driften frem til 1. april.

- Det mest sandsynlige scenarie er, at klubben lukkes efter det, hvis der ikke kommer en økonomisk julenisse på besøg, siger træneren.

Trænerens udtalelser kommer i kølvandet på formand, Thomas Hintze udtalelser i Herning Folkeblad.

Styregruppe, der skulle have overtaget driften, men har ikke formået at finde de cirka to millioner kroner, der var nødvendige.

- I min verden kalder jeg dem fusentaster, sagde Thomas Hintze til Herning Folkeblad.

Ifølge formanden vil klubben forsøge at finde penge ved at fritstille spillere og ansatte.

Se også: Lukningstruet håndboldklub redder sig

Se også: Ligaklub i desperat kamp: Spillere er frie til at skifte

 

 

1 af 2 Den norske EM-spiller, Eivind Tangen, nr. 2, skal i næste sæson spille videre i Skjern (Foto: Joachim Ladefoged)
2 af 2 Det er ikke to år siden, at HC Midtjyllands anfører, Jacob Østergaard svingede landspokalen. Foto: Lars Poulsen
3 kommentarer
Vis kommentarer