Portugal hamrer videre: Sverige ydmyget

Sverige tabte fredag aften med 25-35 på hjemmebane til Portugal, og en svensk EM-semifinale synes langt væk

Sverige fik en ordentlig lussing af portugiserne på hjemmebane i Malmø. Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Sverige fik en ordentlig lussing af portugiserne på hjemmebane i Malmø. Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Der var lagt op til en svensk håndboldfest i EM-slutrunden i herrehåndbold fredag aften i Malmö Arena.

Festen blev dog hurtigt afblæst, da de svenske værter noget overraskende blev slået af Portugal, der uddelte tørre tæsk og besejrede Sverige med hele 35-25.

Dermed ser det svært ud for de svenske håndboldherrer at spille sig videre fra gruppe 2 i mellemrunden, da holdet stadig har nul point.

Anderledes godt ser det ud for Norge, der tidligere fredag besejrede Ungarn med 36-29.

Efter sejren over Ungarn topper Norge gruppen med fire point og en bedre målscore end Slovenien, der fredag besejrede Island med 30-27.

Med sejren over Sverige fortsætter Portugal med at imponere ved EM-slutrunden. 

Forud for årets slutrunde deltog Portugal senest ved en slutrunde i herrehåndbold i 2006. Her blev det til en 15.-plads ved EM.

Ved dette EM overraskede Portugal, da holdet i den første kamp i det indledende gruppespil slog verdensstjernerne fra Frankrig, som endte med at forlade turneringen efter det indledende gruppespil.

Triumfen mod Frankrig blev efterfølgende fulgt op af endnu en sejr, da Portugal slog Bosnien-Hercegovina, inden portugiserne led et nederlag på 28-34 til Norge i den sidste gruppekamp.

Med sejren over Sverige har Portugal to point i gruppe 2 og fortsat mulighed for selv at spille sig videre til en semifinale.

Norge havde - modsat Danmark - ingen problemer med Ungarn. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix Håndbold Norge tæsker dansk EM-modstander

Miha Zarabec - i midten - og Slovenien gjorde det, som Danmark ikke kunne. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix Håndbold Slår Danmarks banemænd og topper gruppen

Thomas Kristensen satte kryds ved kamp nummer 1500 i kommentator-boksen, da han sammen med den faste makker, Bent Nyegaard, mandag aften guidede seerne gennem Island-Rusland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil TV2-ikons utrolige jubilæum: Fortryder særlig kommentar

Sport og Spil Det vidste du ikke: Spiller afslører truppens hemmelige top 20

26 kommentarer
Vis kommentarer