Puha! Super Sandra redder igen Danmark

Sandra Toft storspillede nok engang, og Danmark kan stadig nå at komme i spil til en OL-kvalifikation efter sejr over Holland. Danmark kan også fortsat nå VM-semifinalen, men det kræver stor hjælp fra andre lande

Hvad blev afgørende for Danmark i sejren over Holland? Jan Jensen analyserer og ser frem mod Serbien-braget. Producer: Lasse Brøndal

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): Det er jo tæt på at være trivielt! Men Sandra Toft stod altså nok engang en helt igennem fornuftig kamp, da Danmark slog Holland 27-24 og dermed fortsat lever i VM med chance for at nå det forjættede land: Kvalifikation til en kvalifikation – drømmen om Tokyo i august er stadig i spil.

11 formidable redninger alene inden pausen. 55 procent! Og det var altså ikke put-skud og bolde, der kom hoppende eller trillende, keeperen tog sig af, inden hun sluttede arbejdsdagen med en total på 19 parader!

Det er enkel og rå verdensklasse. Og i aller højeste grad nødvendigt…

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Bo Amstrup
Foto: Bo Amstrup
 

Det var helt frie, flyvende hollændere i kontra, det var stregafslutninger og skud, og så plukkede hun omtrent hver gang afslutninger fra fløjen.

Angela Malestein må have følt det, som havde hun en møllesten om halsen, og hvis den hollandske højrefløj trænger til en time eller to hos mental-coachen, så forstår man hende.

Danmark rykker foreløbig en plads op i gruppen og forbi Sydkorea, der senere i dag møder Norge. Danmark skal ’bare’ slå Serbien i den sidste kamp onsdag for at holde sig i spil til en placering som minimum nummer syv for at kvale til kvalen.

Mia Rej kom også i aktion og pløkkede såmænd et missil i kassen med så hurtigt aftræk, at selv Lucky Luke var kommet i vanskeligheder. Desværre fik hun en orange albue lige i snotten og måtte blødende ud og have fikset en flænge og klistret ansigtet sammen med plaster.

Men selv aktionen var da en samu-Rej værdig…

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Estavana Polman og Co. virkede pænt møre, og Danmark fik igen en forrygende start på opgøret – og holdt denne gang kadencen væsentligt længere end mod Norge i går. Danmark gik fra 4-4 på 9-4 efter 18 minutter og holde femmåls-forspringet til pausen, hvor stillingen var 14-9. Men holdet gav igen sig selv en forfærdelig start på anden halvleg.

Fejlene hobede sig op – en konto, der aldrig løber tør! Freja Cohrt havde to fæle afbrændere, hollænderne udnyttede den dobbelte danske angrebs/forsvars-udskiftning, og i en ruf var Oranje med i kampen igen. 14-9 til 14-12.

Danmark gik på 16-12 og 21-16, men der blev brændt lifligt på Tess Wester i det hollandske bur, og de kom buldrende op på 21-20 Der så blev forvandlet til 23-21 og 24-21 med fire minutter tilbage.

Kaptajn Jørgensen blev kun brugt i kort tid, og hollænderne nærmest tiggede danskeren uden selvtillid og kikkertsigte til at fyre løs. Anne Mette Hansen, den anden helt store danske profil, var længe en bleg udgave af sig selv – men så tog fanden pludselig ved hende, og hun hamrede fire scoringer ind, da det kneb mest.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Bo Amstrup
Foto: Bo Amstrup
 

To gange ramte hollænderne ved siden af tomt mål, og det hører helt afgjort med til en happy end, at Sandra Toft altså også tog med hænder, fødder og krop efter pausen. Ukuelige Mie Højlund, der brændte en del, fik vist pulsen ned i en del hjem, da hun nok engang risikerede sit blå øje i et kamikaze-overfald og plettede til 26-23 med halvandet minut igen.

Med sejren over Holland lever den mikroskopiske drøm om en dansk VM-semifinale fortsat.

Skal Danmark i den usandsynlige semifinale, skal Klavs Bruun Jørgensens tropper selv slå Serbien, og så skal Norge tabe til både Sydkorea og Tyskland, mens Holland og Sydkorea skal slutte af med at spille uafgjort med hinanden.

 

Simone Böhme brugte først penge på sine tatoveringer, og nu ryger der over tid 25.000 kroner på at få dem væk igen. Alle på nær én. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil VM's samba-dansker fortrød: Tuscherne rasler af kroppen

Feja Cohrt savner sin afdøde far, men minderne lever, når hun sammen med hans gamle kumpaner genopliver gamle historier, der bare bliver bedre og bedre. Foto: Tim Kildeborg Jensen Sport og Spil Danmarks nye december-darling: Min far lavede tunnel på Pelé

66 kommentarer
Vis kommentarer