Pytlick fik sin ’hævn’ over DHF

Den tidligere landstræners stjernebesatte klubhold delte øretæver ud, da Klavs Bruun Jørgensen fik debut som chef i rødt og hvidt

Jan Pytlicks stjernebesatte Vardar Skopje slog fredag det danske kvindelandshold i en testkamp. Se et interview med landstræner Klavs Bruun Jørgensen her (video: DHF)

Vardar Skopje-Danmark 34-30  (18-13)

SKOPJE (Ekstra Bladet): Det kan godt være, Anja Althaus og Rikke Skov havde glædet sig enormt til at møde hinanden – også på det helt personlige plan efter fem sæsoner sammen i Viborg. Men så var det også slut med kærligheden!

Spillerne på Jan Pytlicks stjernebesatte milliardærhold passer deres vægttræning, og der blev lejlighedsvis et par håndmadder ud til de danske jenter i Klavs Bruun Jørgensens debutkamp som landstræner.

Men efter en famlende første halvleg blev der faktisk svaret gevaldigt igen i det nye danske forsvar efter pausen, og kampen var tæt på at være på kippen, da Danmark efter at have været bagud med seks fik halet ind til minus to mod slutningen af kampen – og så selv smadrede det sidste håb i et par hasarderede angreb.

Det blev en kamp, hvor der var mest Balkan-stil over Klavs Bruun Jørgensen, mens Jan Pytlick forholdt sig mere rolig stående ved SIN bænk.

Jan Pytlick står over for sin afløser, Klavs Bruun Jørgensen, når Vardar Skopje i Makedonien møder det danske kvindelandshold. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto) Håndbold - 25. sep. 2015 - kl. 16:12 Fyrede Pytlick i direkte duel med sin afløser

Vardar Skopje formåede at sejre 34-30 over Danmark, efter værterne også havde været komfortabelt foran ved pausen. (Foto: Lars Poulsen)
Vardar Skopje formåede at sejre 34-30 over Danmark, efter værterne også havde været komfortabelt foran ved pausen. (Foto: Lars Poulsen)
 

Fik du så din hævn over DHF?

- Hahaha. Nej, jeg tænker altså ikke på hævn nu. Vi vinder, og det er fint, men jeg ved jo bedre end så mange andre, at det ikke er det stærkeste hold, Danmark stiller med. Det havde været sjovere at møde dem i stærkeste opstilling, siger Jan Pytlick umiddelbart efter sejren.

- Jeg synes, det nye danske forsvar er friskt. Man skal være stærk mand mod mand, men det stresser modstandere – omvendt vil der også være udfordringer ved det, når modstanderne lærer det lidt bedre at kende, lyder advarslen fra den tidligere landstræner.

- Vi formår ikke forsvarsmæssigt at bruge vores fysik i dag, og det skal vi være bedre til. De får lov at lave 30 mål, og det må de altså ikke gøre på os, men grundlæggende er jeg egentlig udmærket tilfreds. Vi laver mange personlige fejl, men sådan er det, når man i den sidste måned ikke har spillet en kamp overhovedet, siger Jan Pytlick om sit Vardar Skopje-hold.

Se også: Klavs Bruun næsten grædefærdig efter profilens uheld

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen skælder ud undervejs i kampen, men lige lidt hjalp det. (Foto: Lars Poulsen)
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen skælder ud undervejs i kampen, men lige lidt hjalp det. (Foto: Lars Poulsen)

Klavs Bruun Jørgensen var flere gange i råbe-humør. Og med god grund:

- Dette forsvar handler jo meget om, at man får lavet nogle frikast – og det gør vi overhovedet ikke i første halvleg. Det får vi ændret efter pausen, hvor vi bliver en lille smule mere aggressive, og Vardar Skopje-spillerne bliver faktisk frustrerede. Og det er altså sjældent, du spiller på Balkan og møder et hjemmehold, der er frustreret over hårdheden i modstandernes forsvar.

Anne Mette Pedersen på højre fløj scorede syv gange på syv forsøg og viste stor styrke, og det hører også med til historien, at målvogter Rikke Poulsen havde en god dag på kontoret med et dusin redninger.

Flere af dem på helt åbne chancer til modstanderne, når der ikke bare var sprækker – men flænger – i det danske forsvar.

4 kommentarer
Vis kommentarer