'Pytlick-gate': Derfor droppede han mig

Viborg-profilen fortæller, at hun blev droppet til EM, da Jan Pytlick ikke troede, at hendes knæ ville holde

Rikke Skov har haft problemer med knæet, men forhindrede ikke en deltagelse ved EM (Foto: Ernst van Norde)
Rikke Skov har haft problemer med knæet, men forhindrede ikke en deltagelse ved EM (Foto: Ernst van Norde)

Håndboldspilleren Rikke Skov fortæller i et interview med TV2 Sporten, hvorfor landstræner Jan Pytlick droppede hende til EM-slutrunden i Ungarn og Kroatien, hvor det går løs søndag.

Viborg-profilen troede, at hun havde fået den sidste EM-billet i stedet for den skadede Marianne Bonde, men det endte med at blive Louise Svalastog, som landstræneren udtog som Bonde-erstatning.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville med til EM. Og det ville jeg gerne, siger Rikke Skov, der foruden at finde pasning til sine børn også lige ville have skannet sit knæ for en sikkerheds skyld.

Rikke Skov kommer ikke til at optræde i den rød-hvide landsholdsdragt i denne omgang. (Foto: AP/Matthias Schrader) Håndbold Dalmose: Dybt chokeret over Pytlick!

- Jeg ville bare være sikker på, at der ikke var noget, der lå og lurede i knæet, før jeg tog af sted - for min egen skyld, for klubbens skyld, og for alles skyld. Men der er ikke noget galt med det knæ.

- Da jeg fik grønt lys, var jeg 100 procent sikker på, jeg skulle med til Ungarn - nu hvor lægen havde sagt god for det.

- Men da jeg ringede til ham, sagde han, at det skulle han lige tænke over. Og jeg tænkte: Hvad? Jeg troede, jeg skulle sige god for det, og så skulle jeg bare af sted.

Jan Pytlick kan ikke fortælle, hvorfor der gik rod i udtagelsen af Marianne Bondes (bagerst) afløser til EM-slutrunden i Ungarn. Foto: Lars Poulsen Håndbold Udskældt Pytlick: Jeg kan ikke fortælle historien

- En halv time senere ringede han igen og sagde, at de havde valgt Svalastog. Han troede ikke på, mit knæ kunne holde, siger Rikke Skov.

Efterfølgende sendte Rikke Skov en sms til Pytlick.

- Jeg skrev til ham, at jeg ikke ønskede, han sagde i pressen, at mit knæ er dårligt. For det er det ikke. Jeg har fået grønt lys for lægen, og jeg var 100 procent klar til EM.

- Men jeg ved ikke, om han har misforstået det og troet, at han ikke måtte sige noget overhovedet. Der er ikke noget hemmeligt i det.

Maria Fisker får sig en snak med Louise Svalastog. (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Dansk stjerne gentager kritik af Pytlick

- Det, jeg mener, er, at det må stå for hans egen regning, hvorfor han så ikke tog mig med alligevel, når lægen nu har givet grønt lys og slået fast, og jeg ikke fejler noget, siger Rikke Skov.

Jan Pytlick vil ikke længere kommentere sagen, men sagde inden afrejsen til Ungarn, at han ikke kunne fortælle hele historien bag afgørelsen.

Danmark møder Ukraine ved EM søndag aften. Kampstart er klokken 20.30.

0 kommentarer
Vis kommentarer