Pytlick om Wilbek: Jeg har slet ingen kommentarer…

Jan Pytlick er ikke meget for at nærme sig det tema, der handler om samarbejdet med Ulrik Wilbek

Jan Pytlick ville gerne være fortsat som landstræner. (Video: Ole Frederiksen)

ODENSE (Ekstra Bladet): Jan Pytlick er muligvis ikke bundet på hænder og fødder i forhold til den aftrædelsesordning og fritstilling, han i al hast har forhandlet på plads med DHF. Men mundtøjet har de fået tøjlet.

Der er simpelt hen grænser for, hvad den fyrede landstræner må sige – ellers ryger aftalen med DHF i vasken.

- Havde du set det her komme, da du tog hjem fra Budapest?

- Nej, det havde jeg ikke. Jeg var til evalueringsmøde med Ulrik Wilbek og Carsten Grønmann fra DHF i lørdags, og efter det møde havde jeg heller ikke et billede af, at det ville komme. Men så fik jeg en SMS fra Morten Stig Christsensen på vej hjem og blev kaldt til møde søndag formiddag, og så var jeg egentlig nok klar over, det ville bære i denne retning.

(Foto: Lars Poulsen) Håndbold Eksperter: Wilbek og Pytlick var en tikkende bombe

Jan Pytlick mener, han kunne have fået større opbakning fra DHF – specielt de sidste to år.

- Jeg synes, der har været nogle sager, hvor jeg kunne have fået mere støtte. Det har jeg sagt til dem undervejs, men det har de så ikke været enige i, og så er det jo dét. For mig har det bare været vigtigt at sige, at man i jobbet som landstræner også har brug for opbakning.

- Hvad er det specifikt, du tænker på?

- Det ønsker jeg ikke at udtale mig om. Jeg er bundet af nogle ting i min kontrakt, der betyder, jeg ikke kan udtale mig om alt.

Succestræner Ole Gustav Gjekstad afviser ikke at overtage det danske landshold. (Foto:POLFOTO) Håndbold Succes-træner: Attraktivt at overtage det danske landshold

- Var det her sket i gamle dage med et DHF uden sportschef?

- Det må du jo spørge ham og dem om. Jeg ser det her sådan, at det ikke er sportschefen, men Dansk Håndbold Forbund der har valgt at opsige samarbejdet med mig.

- Du havde Wilbek tæt på i Ungarn. Var det en gave eller en belastning?

- Det vil jeg slet ikke kommentere.

- Tror du, du ender med at være lettet på et tidspunkt?

- Jamen, jeg føler mig egentlig lettet allerede nu. Jeg er selvfølgelig skuffet, fordi jeg har brændt så meget for det her – der har jo været mit hjertebarn i så mange år – men omvendt… Når det nu ikke skulle fortsætte, så er jeg jo ude af det.

(Foto: Ole Frederiksen) Håndbold Pytlick i modangreb: Hvor var støtten, Wilbek?

- Det har også været et kæmpe pres. Som dansk landstræner er man bare under pres hele tiden, og jeg synes også, der på nogle områder har været kørt en hetz mod mig som person i nogle medier. Det har selvfølgelig slidt – så den vej rundt er jeg selvfølgelig lettet.

- Hvad nu?

- Nu skal jeg ud at være klubtræner. Jeg har meget at byde ind med efter snart 400 landskampe.

- Er du egentlig mest til mænd eller kvinder?

- Hæhæ, nu skal jeg passe på, hvad jeg siger. Jeg er til kvindehåndbold – og jeg er også til herrehåndbold.

0 kommentarer
Vis kommentarer