Pytlicks milliardøser pelsede ulvene

Den fyrede landstræner optrådte på første gang på dansk grund og nappede en triumf med hjem til Makedonien - FCM scorede kun fire gange i anden halvleg

Jan Pytlicks holder taktikmøde med sit makedonske stjernemandskab Vardar Skopje, som FCM's håndboldkvinder ikke kunne stille noget op imod (Foto: Lars Poulsen)
Jan Pytlicks holder taktikmøde med sit makedonske stjernemandskab Vardar Skopje, som FCM's håndboldkvinder ikke kunne stille noget op imod (Foto: Lars Poulsen)

FCM – VARDAR SKOPJE 15-25 (11-12)

IKAST (Ekstra Bladet): Susan Thorsgaard måtte sygemelde sig med et maveonde, og den tyske målvogter Sabine Englert slog ryggen allerede ved stillingen 3-3 – alligevel var FCM’s håndboldkvinder i stand til at følge trop med Jan Pytlicks milliardær-hold fra Vardars Skopje.

I hvert fald i en halv time…

Englert-substitutten Ana Vojcic tog glimrende fra i buret, og der blev slidt, slæbt og tacklet igennem i det midtjyske forsvar, der blot lukkede 12 makedonske scoringer ind i løbet af de første 30 minutter.

Lotte Grigel, der har skabt store overskrifter i efteråret i sin tidligere klub Team Esbjerg, er med i den foreløbige VM-trup. (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Klavs Bruun udtager 'ballade-Lotte' til VM-bruttotruppen

Stine Jørgensen og Co. havde omvendt lige så svært ved at sætte sig igennem den massive Balkan-mur i det etablerede angrebsspil, og de to danske landsholds-esser på backerne, Stine Jørgensen og Louise Burgaard, var rimeligt alene om at forsøge sig fra distancen. Altid energiske og hårdt fightende Burgaard med større held end makkeren i den modsatte side, der efter to pletskud havde seks missere i rap i løbet af de første 30 minutter.

Efter pausen slog Jan Pytlicks jernkvinder det første hul i en kamp, hvor føringerne indtil da havde vekslet frem til makedonsk 12-11 føring ved pausen. Men 12-11 blev på tekniske fejl og rappe kontraer forvandlet til 16-11 på no time, og så kunne Vardar Skopje allerede på det tidspunkt begynde at sætte fut i rotations-principperne for alvor.

Ved 20-12 var ulvene pelset, og der var ingen tegn på, at Helle Thomsens tropper havde noget ekstra gemt i manualen, selv om holdet for nylig tog en kæmpe skalp ved at slå Györ i Ungarn.

Kristina Håndbold FCM henter uafgjort i sidste sekund mod Nykøbing F

I anden halvleg var der kun ét hold på banen, og sølle fire FCM-scoringer på de sidste 30 minutter siger vel alt.

Jan Pytlick slæber altså en triumf med sig hjem fra sit første besøg på dansk grund, siden han i mellemjulen sidste år blev fyret som landstræner og fra februar ansat af den russiske rigmand Sergej Samsonenko som velbetalt assistenttræner i klubben, der kun har Champions League på programmet.

Først til marts går holdet ind i det makedonske slutspils semifinaler og bøllebanker al modstand derfra med i omegnen af 20 scoringer pr. kamp.

Jan Pytlick kunne have fået haft sin debut på dansk halvgul i front for danske ’fjender’, da det danske kvindelandshold fik tilbuddet om to træningskampe i september - men DHF valgte blandt andet på grund af økonomi at rejse til Makedonien for at spille frem for at spare spillerne for en anstrengende rejse midt i et presset liga-program.

Vardar Skopje tabte i første runde af Champions League til ungarske Györ – endda på hjemmebane. Men Jan Pytlick ’overlevede’, og med sejren i Ikast er makedonerne nu godt på vej mod næste runde – holdet har dog en afgørende styrkeprøve næste weekend i Ungarn.

FC Midtjylland er formentlig sikker på at gå videre til næste fase som treer i gruppen, men midtjyderne kan stadig drille i topstriden med en sejr hjemme, når Györ kommer på besøg i sidste runde.