Harmonisk samfund, glade indbyggere, svimlende rigdom og betagende luksus.
Sådan kan man kort sammenfatte den måde, som Qatar - der lige nu huser VM i herrehåndbold - præsenterer sig selv på.
En hurtig søgning på Youtube afslører en hel del promoveringsvideoer, der alle prædiker om ren idyl, liv og glade dage i ørkenstaten.
- Velkommen til Qatar. Et land, hvor borgerne deler deres traditioner og kulturer med et åbent sind, hedder det blandt andet i følgeteksten til videoen 'Amazing Qatar', som du kan se en bid af her:
Men håndbold-festen, der officielt startede torsdag, er kun for en lukket skare, og videoerne undlader - måske ikke overraskende - at fortælle om de millioner af arbejdere, der slider og slæber hver eneste dag, og som lever under kummerlige forhold i landet.
Qatars glansbillede: Gemmer slavearbejderne væk
Når de danske håndboldherrer fredag aften går på banen til deres første kamp i turneringen, vil alle spor af migrantarbejdere naturligvis være fjernet, og mesterskabet vil ufortrødent fortsætte med det glinsende Qatar-glansbilledet som baggrund.
Ekstra Bladets udsendte medarbejder i Qatar har besøgt en arbejdslejr i ørkenstaten. Du kan se en reportage fra lejren her:
(Reportage: Jan Jensen og Lars Poulsen)