Ramt af blodprop under genoptræning

Nikola Karabatic blev ramt af en blodprop, da han genoptrænede efter en skade

Nikola Karabatic måtte ti dage på hospitalet med en blodprop i lungen. Foto: ROBERT MICHAEL/Ritzau Scanpix
Nikola Karabatic måtte ti dage på hospitalet med en blodprop i lungen. Foto: ROBERT MICHAEL/Ritzau Scanpix

Onsdag kl. 21 mødes Barcelona og Sevilla i en afgørende semifinale i Copa del Rey - se den eksklusivt i Ekstra Bladet+

Tilbagefald er ikke ualmindeligt for sportsudøvere, når de forsøger at komme sig oven på skader. Men det er trods alt sjældent, at genoptræningen forstyrres af en blodprop.

Ikke desto mindre skete det for Mikkel Hansens holdkammerat i Paris Saint-Germain - superstjernen Nikola Karabatic, kort efter han var blevet opereret for en alvorlig knæskade.

- Da jeg fik operationen, undgik jeg at tænke for meget over genoptræningstiden. To uger efter gik jeg allerede uden krykker, og alt skred positivt frem. Men så fik jeg en blodprop i lungen, som sendte mig ti dage på hospitalet, hvor jeg var sengeliggende.

- Jeg tænkte naturligvis over, hvornår jeg kunne komme tilbage, siger han til det franske håndboldforbund, der dog ikke spørger yderligere ind til blodproppen.

Artiklen fortsætter under billedet..

For første gang siden 2003 gik han glip af en stor slutrunde. Foto: NTB Scanpix/Ritzau Scanpix
For første gang siden 2003 gik han glip af en stor slutrunde. Foto: NTB Scanpix/Ritzau Scanpix
 

Missede VM
Nikola Karabatic pådrog sig knæskaden i en ligakamp i oktober og missede i sagens natur VM-slutrunden i Egypten, hvor Frankrig måtte se sig slået i semifinalen af Sverige - og senere i bronzekampen mod Spanien.

Det var første gang siden slutrundedebuten i 2003, at Frankrig måtte gennemføre en stor turnering uden playmakeren.

36-årige Karabatic fortæller desuden, at forventningen er, at han skal sidde ude i syv-ni måneder, og han håber derfor, at han kan være tilbage, inden sæsonen slutter i juni.

Artiklen fortsætter under billedet..

Mikkel Hansen og Nikola Karabatic er holdkammerater i Paris. I hvert fald lidt endnu. Foto: Lars Poulsen
Mikkel Hansen og Nikola Karabatic er holdkammerater i Paris. I hvert fald lidt endnu. Foto: Lars Poulsen
 

Et karrierestop er dermed ikke umiddelbart på tegnebrættet for manden, der ellers har vundet alt, der er værd at vinde i håndboldens verden.

Med Frankrig har han vundet OL to gange, VM fire gange og EM tre gange, ligesom han står noteret for et hav af nationale mesterskaber og tre Champions League-sejre.

Han blev kåret til verdens bedste spiller i 2007, 2014og 2016.

Tangerer utrolige rekorder

Grotesk situation: Nu er det hans tur

Her er beløbet: Så meget tjener en Superliga-spiller