Raser efter brøler på tv

Franske Béatrice Edwige var på ingen måde tilfreds med den store brøler foran de mange håndboldstjerner og rullende tv-kameraer

Franskmanden mener, at det er respektløst. Foto: Geoffroy van der Hasselt/Ritzau Scanpix
Franskmanden mener, at det er respektløst. Foto: Geoffroy van der Hasselt/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Det er egentlig utrolig simpelt.

Norge vandt VM-guld, Frankrig tog sølv og Danmark bronze.

Af en eller anden ukendt årsag fattede præsidenten i det internationale håndboldforbund (IHF) ikke andet, end at nordmændene er verdensmestre.

Hassan Moustafa gjorde sig selv til grin i sin afslutningstale søndag ved VM, da han udråbte Danmark som sølvvindere, og da han blev forsøgt korrigeret, hjalp det ikke.

Bekymringen er - forståeligt nok - ganske tydelig hos præsidenten. Foto: Lars Poulsen
Bekymringen er - forståeligt nok - ganske tydelig hos præsidenten. Foto: Lars Poulsen
 

Efterfølgende er der utilfredshed med brøleren i den franske lejr.

- Efter min mening er det totalt respektløst over for Frankrig. Hvad mere kan jeg sige? Synes du, det er normalt, at IHF-præsidenten ikke ved, hvem der er nummer to, lige efter at finalen lige blev færdigspillet?

- Det synes jeg ikke. For mig er det meget respektløst over for det franske hold, sagde Béatrice Edwige til TV 2 Sport.

Trods den store brøler kunne franskmændene naturligvis rejse hjem med sølvmedaljer om halsen. De spillede sig i finalen med en smal sejr over Danmark, selvom danskerne havde ført det meste af opgøret.

I søndagens finale var Frankrig foran med hele seks mål, men endte alligevel med at tabe 22-29 til Norge.

Danmark festede til den store sølv ... hov, nej ... bronzemedalje - se billederne her.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.