Raser mod modstander: Blev mødt af afføring i omklædningen

Da ØIF Arendal mødte tyrkiske Eskisehir på udebane, måtte flere af spillerne trække sig væk fra omklædningsrummet med kvalme. Der flød nemlig afføring og urin fra en åben kloak

Foto: Jan Espen Thorvildsen
Foto: Jan Espen Thorvildsen

Den norske håndboldklub ØIF Arendal tabte udebanekampen mod Eskisehir 34-28, da de lørdag spillede den første kamp af to i Challenge Cup.

Nu har de meldt den tyrkiske klub til Det Europæiske Håndboldforbund for sabotage.

Lige før kampstart gik Arendal nemlig i omklædningsrummet for at diskutere taktik, men her blev de mødt af en slem stank.

- Der flød afføring og urin op fra kloakken, som var åben. Det er svært at fatte, at en arrangør kan opføre sig sådan, siger klubbens daglige leder Bjørn-Gunnar Bruun Hansen til norske VG.

Lugten var så forfærdelig, at flere spillere og medlemmer af staben fik brækfornemmelser, og den satte sig i både tøj og udstyr.

Arendal har meldt deres tyrkiske modstander for sabotage, fordi døren til omklædningsrummet var låst, og det har derfor været nødvendigt at låse sig ind for at åbne kloakken.

Det er sket, mens de to klubber varmede op til opgøret.

Træner Marino Kurtovic oplevede hele situationen, og han er også dybt chokeret.

- Det er det værste, jeg har oplevet. Og der opstod panik mellem spillerne. De prøvede at bære deres tøj ud af det stinkende omklædningsrum. Flere af dem ville kaste op, siger Marino Kurtovic.

Som om det ikke var nok, så beskylder de også Eskisehir for at have smurt fedt på stolperne, så spillet oftere ville blive stoppet for at få bolden tørret af.

Det har klubben efter sigende gjort, fordi Arendal spiller med en hurtig spillestil, og de har derfor brugt fedtet til at sætte tempoet lidt ned.

Bjørn-Gunnar Bruun Hansen ærgrer sig over, at Det Europæiske Håndboldforbunds udsendte til kampen ikke gik ind i sagen med det samme, da både dommere og observatører kunne have taget en tur ned i omklædningsrummet.

Læs hele klubbens klage, som de har sendt til håndboldforbundet, her

Selvom det norske hold føler sig snydt, så understreger de, at der ikke kommer nogen hævnaktion, når de to hold mødes igen i returkampen fredag.

Se også: Flere anmeldt for at sprede nøgenfoto af håndbold-darling

Se også: Medie: Dansk storklub fanget i løgn - nu smutter træneren

Se også: Nikolaj Markussen får comeback på landsholdet

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere