Regnskabet skal gøres op: Vi vil altid have det i baghovedet

Forud for mandagens VM-brag mod Sverige sætter Hans Lindberg og Niklas Landin ord på, hvad der gør den slags opgør så specielle og anderledes. Og så spøger et trist OL-møde med svenskerne

Hans Lindberg og Niklas Landin har spillet mange kampe mod Sverige, og det er lige specielt hver gang. Der ekstra gnister i luften, mener Lindberg. Foto: Jens Dresling.
Hans Lindberg og Niklas Landin har spillet mange kampe mod Sverige, og det er lige specielt hver gang. Der ekstra gnister i luften, mener Lindberg. Foto: Jens Dresling.

PARIS (Ekstra Bladet): Duellen mellem Danmark og Sverige slår stolte og dybe rødder, som breder sig på begge sider af Øresund. Siden begyndelsen af nullerne har Danmark og Sverige braget sammen i 13 betydende, harpiksklistrende og hårde håndboldkrige.

To er endt uafgjort, fire med svensk sejr og syv til dansk side.

Og næsten hver gang har der været det berømte blod, sved og tårer på halgulvet. Mandag aften står den på et nyt, nordisk brag mellem de to. I den anledning sætter Niklas Landin og Hans Lindberg ord på, hvad der gør den slags kampe så specielle for spillerne, seerne og de to befolkningsgrupper i almindelighed.

- Det er jo fordi, at Sverige ligger lige ved siden af. Der har altid været historik omkring de her dueller. Samtidig kan man tilføje, at man mange af spillerne er nogen, man spiller på klubhold med eller har spillet sammen med. Så det gør det jo lidt interessant, siger Hans Lindberg.

Gammelt OL-regnskab
Han har samtidig et gammelt regnskab, der skal gøres op med vores blå-gule brødre.

- Vi vil altid gerne vinde den slags kampe. Specielt, når det er sådan en kamp her, hvor det drejer sig om at sætte tingene på plads i en gruppe. Vi vil også altid have i baghovedet, at vi røg ud til Sverige ved OL i London for fire år siden, siger han og uddyber:

- Jeg vil ikke kalde det revanche. Vi har mødtes mange gange siden da. Men det vil altid være en interessant duel. Der er nok de ekstra to-tre procents gnist til sådan en kamp her.

Hans Lindberg vil ikke tale om revanche for OL-nederlaget til Sverige for fire år siden. Men det forfærdelige nederlag lurer i baghovedet. Foto: Lars Poulsen.
Hans Lindberg vil ikke tale om revanche for OL-nederlaget til Sverige for fire år siden. Men det forfærdelige nederlag lurer i baghovedet. Foto: Lars Poulsen.
 

Bror/kærligheds forhold til Sverige
Niklas Landin påpeger, at danskerne selvfølgelig vil vinde alle kampe. Men der er alligevel noget ekstra over kampene mod Sverige.

- Man vil selvfølgelig også gerne vinde over sit naboland. Der har altid været en form for bror/kærlighedsforhold mellem os. Ligegyldig hvad, må man ikke tabe til nabolandet. Så vi må selvfølgelig ikke tabe point mod dem.

Svenskerne har ved de seneste slutrunder været en hård kogle at knække. Ved OL i London i 2012 tabte vi til Sverige i kvartfinalen, mens vi ’kun’ fik uafgjort mod dem ved EM i Polen sidste år.

Lindberg har et bud på, hvorfor de har været vanskelige på det seneste.

- Det er klassikeren med to hold, der står utroligt godt til hinanden. Det er to hold, som kender hinanden rigtig, rigtig godt. Vi har en spillestil, som minder nogenlunde om hinanden. Så det vil altid være tætte dueller mellem Danmark og Sverige.

Danmark og Sverige spiller mandag klokken 20.45 i Paris.

Se også: Blev skadet lørdag: Nu er der ærgerligt Mensah-nyt

Se også: Gjorde grin med landsholdskammerat på live-tv

Se også: Modstander puffede til mini-Landin: Du var heldig!

Se også: Blev kaldt usmagelig af rasende svensker: Nu svarer Gudmundur igen

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere