Som forventet blev det aldrig spændende.
Danmark var simpelthen klasser bedre end Ungarn i megasejren på 40-23, der lignede en træningsøvelse. Efter få minutter handlede det blot om sejrens størrelse, og ungarerne virkede flere gange opgivende.
Det blev samtidig til rekord. Danmark er nu ubesejret 26 VM-kampe i træk. Det har intet herrelandshold prøvet før.
Hele Danmarks darling Mathias Gidsel var igen en fornøjelse at følge.
Da han scorede for ottende gang på otte forsøg, kunne Nikolaj Jacobsen da heller ikke lade være med at smile fra øre til øre.
Fredag spiller Danmark VM-semifinale mod Spanien, der slog Norge efter to gange forlænget spilletid.
Og så er Niklas Landins mindset unikt.
- Lad os vinde de næste 7,5 minut, lød det fra ham, da Danmark førte med 13 mål med 7,5 minut op til 50. minut. Den danske anfører sigter konstant højere.
Karakterskalaen går fra 0-6, hvor tre danskere rammer toppen:
Her er de danske karakterer
Niklas Landin
Ikke på helt samme vanvittige niveau som mod Egypten, men han spiste stadig flere af de ungarske skytter. Som at sende gummikugler mod panserglas.
Foto: DHF
Kevin Møller
Måtte skynde sig at smide overtrækstrøjen, da han kom ind til et straffe med et kvarter igen. Pressede skytten, så bolden endte på stangen. Havde også flere redninger efterfølgende.
Foto: DHF
Emil Jakobsen
Tog en halv blunder få gange i forsvaret, men det er hurtigt glemt, når han i den anden ende havde så mange vilde variationer i sine afslutninger. Missede dog et sløset straffe.
Foto: DHF
Magnus Landin
Kom ind efter pausen og viste sig fint frem. Fik også scoret.
Foto: DHF
Mikkel Hansen
Hansen rundede 250 landskampe ved at smide om sig med dejlige afleveringer. Trækker ned, at han misser flere afslutninger.
Foto: DHF
Jacob Holm
Fik lov til at lege med, da det hele for længst var afgjort. Fik bl.a. scoret et godt stykke udefra.
Foto: DHF
Henrik Møllgaard
Ved hans blokering lige før pausen, var Møllgaard i ren viking-mode.
Foto: DHF
Rasmus Lauge
Fik ikke spilletid.
Foto: DHF
Mads Mensah
Når Mensah var på forkant med situationerne i forsvaret, var han allerbedst, og det var han flere gange mod de tunge ungarere.
Foto: DHF
Simon Pytlick
Afleveringen til Emil Jakobsen, da Danmark var to mand nede, var verdensklasse. Og så var stjerneskuddet bare konstant målfarlig. Scorede otte gange.
Foto: DHF
Magnus Saugstrup
Utrolig vigtig i forsvaret og samtidig garant for mål på stregen i angrebet, hvor han havde et godt samarbejde med Mikkel Hansen.
Foto: DHF
Simon Hald
Blev sat ind, da Saugstrup fik fyraften. Bruger sin fysik godt i forsvaret.
Foto: DHF
Lukas Jørgensen
Kom ind helt til sidst og fik scoret. Ikke nok spilletid til en karakter.
Foto: DHF
Mathias Gidsel
Ja, vi gentager os selv flere gange, men Gidsel var jo uhyggelig god! Ren verdensklasse. Og så har han godt af blot at dække fløjen defensivt.
Foto: DHF
Niclas Kirkeløkke
Musklerne i forsvaret var der brug for mod de store ungarere. 'Kirke' gør, at Gidsel har endnu mere luft i angrebet.
Foto: DHF
Johan Hansen
Fik spilletid, da det hele var afgjort. Stod for en præcis og god aflevering til Jacob Holm i en kontra.
Foto: DHF
Nikolaj Jacobsen
Nikolaj Jacobsens mandskab var toptændt og dræbte kampen inden, at den nærmest var begyndt. Spøgelset fra Albertville blev vasket helt væk.
Foto: DHFForstå kodesproget på landsholdet. Her er hemmeligheden bag håndtegnene.