Revser søforklaringerne efter VM-chok: Det har været ens for alle

Henrik Toft Hansen var ligesom alle andre danskere dybt skuffet over at ryge ud i 1/8-finalen ved VM. Men han vil ikke høre tale om undskyldninger

Henrik Toft gider ikke høre alle undskyldningerne for den skuffende danske VM-exit. Foto: Lars Poulsen
Henrik Toft gider ikke høre alle undskyldningerne for den skuffende danske VM-exit. Foto: Lars Poulsen

ALBERTVILLE (Ekstra Bladet): De danske spillere skuffede sig selv, nationen og måske ligefrem hele håndboldverdenen, da de tabte med 27-25 til Ungarn allerede i 1/8-finalen.

Skuffelsen kunne mærkes i bjergene ikke langt fra den olympiske hal i Albertville.

Henrik Toft Hansen slog med det samme fast, der ikke er nogen undskyldninger oven på det chokerende exit.

- Det er ikke nogen undskyldning at bruge, at vi har haft en lang og hård sæson. Det har det også været for mange af de andre hold. Hvis alle de fire hold fra semifinalerne ved OL var røget ud her, kunne det måske være en forklaring, siger han og uddyber.

Frygtede kampen
I forsøget på at svare på, hvordan det kunne gå galt mod Ungarn, som de havde slået to uger forinden ved Bygma Cup i Sverige, var svaret ærligt og kontant.

- Den gør ondt. Det var svært for os i dag. Det var en god modstander, vi mødte, og vi frygtede også, at det blev en hård kamp, som det gjorde. Det er jo nogle store drenge, som spiller en fin form for håndbold. Og de satte sig bare igennem i dag.

Toft har sværere ved at svare på, hvorfor det ikke blev Danmarks turnering. Hvorfor OL-mestrene aldrig helt kom op på niveau. Selv siger han, at mange må og hurtigere spillere i gruppen gjort det svært for Danmark.

- Det er svært at svare på lige nu. Men vi har generelt mødt nogle hold, der spiller en offensiv form for håndbold med små hurtige spillere. Det var svært at håndtere.

Nu skal der evalueres.

- Når det hele kommer på afstand, skal vi lære af det her. For lige nu gør den sgu ondt.

Se også: Storskytten fnøs og skred i skuffelse efter VM-chokket

Se også: Mikkel: Jeg er rasende

Se også: Dansk katastrofe: Slået ud af VM!

 

 

59 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere