Rusland færdig ved VM

Norge er klar til semifinalen ved VM efter sejr over Rusland. I semifinalen venter værterne fra Spanien

Rusland kunne ikke besejre favoritten Norge. Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Rusland kunne ikke besejre favoritten Norge. Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

De norske håndboldkvinder spillede sig onsdag aften videre til semifinalen ved VM efter en sejr på 34-28 over Rusland.

Dermed er Norge klar til at møde værterne fra Spanien, som tirsdag slog Tyskland i sin kvartfinale.

Rusland indledte med at komme foran både 1-0 og 2-1, men det var også de eneste russiske føringer i hele kampen.

Norge fik udlignet og bragt sig foran 5-2 med fire mål i træk, inden Rusland svarede tilbage og reducerede til 5-6.

Derefter trak Norge yderligere fra - anført af stjernen Nora Mørk, som i hele opgøret scorede efter behag.

Norge kom foran med 16-10, men det lykkedes russerne at reducere til 15-19 inden pausen.

I anden halvleg fik russerne skabt lidt mere spænding om resultatet, og Norge havde i første omgang svært ved at afgøre kampen.

Rusland reducerede til både 19-21 og 20-22, men de norske kvinder formåede at skifte gear endnu en gang og scorede fire mål i træk.

Dermed var Norge foran 26-20, og lidt senere blev det også 30-22. Russerne var ved at miste modet, men fik alligevel reduceret til 28-32.

Tættere på kom Rusland dog ikke på en overraskelse, og de norske favoritter scorede yderligere et par gange til slut og kom dermed blandt de fire bedste hold ved VM.

Danmark er allerede klar til semifinalen, hvor modstanderen bliver enten Frankrig eller Sverige, som spiller senere onsdag aften.

Landsholdsstjerner løfter sløret: Tjener penge på billeder (+)

 

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.