Russerne skuffer og får VM-stryg af Brasilien

Rusland imponerede med uafgjort mod Tyskland mandag, men faldt sammen tirsdag mod Brasilien ved VM i håndbold

Ruslands Landstræner, Eduard Koksharov, kan bestemt ikke være tilfreds med sit hold efter deres nederlag til Brasilien. Foto: AP Images
Ruslands Landstræner, Eduard Koksharov, kan bestemt ikke være tilfreds med sit hold efter deres nederlag til Brasilien. Foto: AP Images

Rusland kom hurtig ned på jorden igen ved VM i håndbold, da russerne tirsdag for første gang tabte en VM-kamp til Brasilien.

De brasilianske håndboldherrer vandt opgøret 25-23, efter at Brasilien gik til pause foran 15-10.

Russerne kom dog på 12-15 og både 17-18, 18-19, 19-20 og 20-21 i løbet af anden halvleg, og havde generelt kun sig selv at takke for nederlaget.

Brasilien udnyttede manglen på koncentration hos Rusland og øgede i slutfasen og bragte sig foran 24-20.

Aleksandr Sjkurinskij fik så reduceret til 22-24, men igen misbrugte Rusland en mulighed, og i stedet scorede brasilianerne i den anden ende og bragte sig foran med tre mål og sikrede sig sejren på to mål.

Dermed er lever Brasilien stadig i gruppe A i forsøget på at nå i mellemrunden, hvilket Rusland også gør.

Efter to nederlag har Brasilien nu slået både Serbien og Rusland.

Frankrig topper gruppen med seks point for tre kampe, mens Tyskland har et point færre for lige så mange kampe. De to nationer mødes senere tirsdag aften.

Både Rusland og Brasilien har nu fire point for fire kampe, og tre hold går videre fra gruppen.

Det russiske nederlag kom dagen efter, at russerne leverede en stor overraskelse og præstation ved at spille 22-22 mod Tyskland, der havde fordel af hjemmebanen i Berlin.

Velbekomme! Her er 125 kilo Tobias Wagner, som René Toft, Henrik Møllgaard og de andre i forsvaret får fornøjelsen af i aften. Foto: Jens Dresling Håndbold - 15. jan. 2019 - kl. 15:35 Nikolaj erkender fejl - og opgiver at udtale efternavn

Se også: Dansk VM-profil stadig tvivlsom: - Det gør ondt

Se også: Farmands forrygende døgn: Fra briksen til Boxen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere