HADERSLEV (Ekstra Bladet): Det er da bare for ondt! Nu har Line Jørgensen ikke været i aktion på det danske landshold siden det VM i december, der sluttede så skuffende – og åbenlyst også var ved at flænse forholdet mellem spillere og trænere i stumper og stykker allerede dengang.
Den afgåede kaptajn kunne ikke efter en bruskoperation i sit højre knæ ikke deltage i den kiksede OL-kvalifikation og blev efterfølgende sparet i forsommerens to sidste lette kval-kampe mod Tyrkiet og Portugal.
Endelig kom hun så i aktion torsdag aften i den sønderjyske garnisonsby, hun hamrede prompte den potente venstrehånd af sted og knaldede Danmark i front 8-5, smækkede derefter en præcis aflevering i næverne på Trine Østergaard og kom efterfølgende buldrende, men blev tacklet.
Hun fik sit straffekast – men hun fik også et ordentligt fur i landingen, hvor hun landede hårdt oven på sin egen venstrelab, og det stod straks klart, at det gjorde mere end almindeligt ondt. Hun stirrede fortvivlet op i luften med ansigtet fortrukket i voldsom smerte, mens behandlerne kom ilende til.
Line Jørgensen blev forbundet, men blev også efter pausen i hallen, hvor hun konstant holdt i hånd med sig selv, kan man vist roligt sige. Umiddelbart skulle man ikke tro, hun kan fyre en håndbold af sted sådan lige med det første – og den slags er selvfølgelig en indlysende arbejds-risiko i spillet med den klistrede kugle.
Men surt, når man har ventet ni måneder udenfor – og så måske blot får tre minutter i aktion i de første tre kampe.
Danmark slog Rusland uden de store dikkedarer, og det er naturligvis en pæn skalp at ondulere de olympiske mestre fra Rio en stiv måned efter triumfen, meeen… Den koleriske Jevgenij Trefilov manglede altså også lige en bagatel af en håndfuld af de største profiler denne torsdag aften i Haderslev.
Det forhindrede dog ikke den 61-årige landstræner i at give nogle solide svinere til hvem som helst, der lige havde bummet et skud, kikset en aflevering eller tabt en bold – og det var der immervæk nogle stykker, der gjorde for efterfølgende at blive tvangsanbragt på straffe-bænken.
Danmark startede også i en forfatning, der kunne have fyldt en hel tilstandsrapport med grove anmærkninger i stort set alle rubrikker for fejl og mangler. Otte tekniske fejl alene på de første 10 minutter, og det var altså simple gribefejl – men den ros skal de have: Alle var med på vognen.
Det har man set før og kommer med garanti også til at se igen, når et kvindelandshold spiller første kamp efter fire måneders pause. Defensiven stod også hullet som en hagl-skudt si, men der kom et helt andet drev over spillet efter de første 15-20 usikre minutter. Det hjalp selvfølgelig også forsvaret pænt, at russerne indledningsvis pænt afholdt sig fra at skyde udefra.
Stine Jørgensen fik efter sin famlende start også styr på sig, sit og offensiven, og fra 5-5 via 9-5 og til pauseføring 15-10 kørte toget bl.a. med en passende dosis danske kontra-scoringer efter talrige russiske fejl helt op på plus ni ved 24-15 midtvejs i anden halvleg.
1328 tilskuere i en hal med plads til 1000 flere var passende begejstrede, og det lykkedes vel næsten at få en sydende, sønderjysk bølge op at bruse i en arena blottet for tilskuere bag det ene, tribuneløse mål. Det er da også en lille positiv fortælling om et landshold, der har forrygende få træninger og kampe at gøre godt med, før det bliver alvor ved EM i Sverige i december.
Danmark vandt med både vip-scoringer og andre finurligheder med imponerende 32-22 over Rusland, men der er stadig en del at arbejde med. Det er da meget godt!
