Rystet over dansk ydmygelse - Vi lignede Congo

Kroatiens landshold saves over efter nederlaget til Danmark, der var landets værste VM-nederlag nogensinde

Kroatien havde det svært mod Danmark. Foto :PETR DAVID JOSEK/Ritzau Scanpix
Kroatien havde det svært mod Danmark. Foto :PETR DAVID JOSEK/Ritzau Scanpix

Mads Mensah storspillede i ydmygelsen af Kroatien. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix Håndbold Danmark ydmyger Kroatien ved VM

Bemærk! Danmarks VM-kvartfinale mod Egypten har nyt kamptidspunkt.

- Verdensmestrene vandt uvirkeligt stort. Kroatiens pine sluttede med vores tungeste nederlag i VM-historien.

Den kroatiske sportsavis Sportske Novosti er hård i analysen dagen efter det ydmygende 26-38-nederlag mod Danmark ved håndbold-VM i Egypten.

- Til sidst lignede vi Congo og ikke Kroatien. Der er ikke meget at sige. Vi viste ikke noget, der berettiger til kvartfinalen, lyder det videre om kampen, hvor Kroatien spillede for at komme videre i turneringen, og hvor Danmark intet havde at spille for.

For efter føringer i første halvleg og jævnbyrdige 15-17 ved pausen kom Kroatien på 12 minutter efter pausen bagud med 10 og var endda bagud med 14 på et tidspunkt.

Stjernespilleren Domagoj Duvnjak havde det ikke godt efter afklapsningen.

- På vegne af hele holdet vil jeg gerne undskylde præstationen i denne turnering. I dag fik vi en lektion, og danskerne overhalede os, siger Duvnjak.

- Vores forsvar var ikke godt, så vi fik ikke kontraer, og havde dårlige returløb. Intet fungerede. Jeg må være ærlig og sige, at dette er min værste turnering med landsholdet, siger Duvnjak.

Duvnjak i problemer. Foto: Mohammed Abd El Ghany. Foto:Mohamed Abd El Ghany/ Ritzau Scanpix
Duvnjak i problemer. Foto: Mohammed Abd El Ghany. Foto:Mohamed Abd El Ghany/ Ritzau Scanpix
 

Kampen blev Lino Cervars sidste efter mange år som landstræner, men han vil ikke kalde det en fiasko.

- Jeg sagde også inden kampen, at Danmark var favoritter. Uden vores spillere, der ikke er med i turneringen, så kunne vi ikke forvente at klare Danmark. Hvad skal jeg sige - Danmark er stærkere, siger Cervar.

- Duvnjak var syg forleden, Karacic er ikke frisk, men spiller fordi han ville hjælpe. Cindric er ikke med, og Stepancic heller ikke. Unge Martinovic er et stort talent, men er ikke klar til at slå Danmark endnu, siger Cervar, der kommer med en afskedssalut til det kroatiske håndboldforbund.

- Vi har brug for at hjælpe klubberne. Alle tror, at vi vinder guld, og det er urealistisk. Vi er nødt til at have stærkere klubber, der kan producere nye Duvnjak'er og nye Karacic'er.

- Jeg vil gerne sige tak til alle håndboldfans. Jeg takker jer fra hjertet, men ville være lykkeligere, hvis jeg sluttede med et bedre resultat, siger landstræneren.

Afgående landstræner ærgrer sig. Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix
Afgående landstræner ærgrer sig. Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix
 

Kroatiske medier gør opmærksom på, at Danmark var uden Mikkel Hansen og Lasse Svan og fremhæver Niklas Landin, Jacob Holm, Mads Mensah og Nikolaj Øris som dem, der gjorde mest ondt på dem.

Før 12-måls-nederlaget mod Danmark var Kroatiens største nederlag i VM-sammenhæng 20-31 mod Rusland ved VM i 1997.

I den kroatiske avis optræder den tidligere Zagreb-strateg Boris Dvorsek som ekspert, og han roser Danmark.

- Danmark er ikke verdensmester på grund af Mikkel Hansen, men på grund af systemet. De spiller for godt til, at vi har en chance for at vinde i øjeblikket. Vi mistede troen efter 35 minutter, og så vandt de nemt.

Han peger på, at Kroatien mangler en spiller nummer to, der kan være en autoritiet i forsvaret, og så mangler angrebet fart.

- Og så er der psykologien. Holdet virkede forstyrret. Lino Cervar er en af de største kroatiske sportstrænere nogensinde, men i Egypten var alt forsvundet.

- Men Danmark røg som verdensmestre også ud af EM tidligt sidste år og kæmper nu om medaljer igen, og Frankrig har gjort noget lignende, lyder det fr aekspert-kommentatoren.

- Det nemmeste ville være at spytte på alle nu. Det vil være godt, hvis vi ser på sport som skandinaver. At alt ikke er sort nu, for der venter snart OL-kval, siger han.

Et OL, som Danmark allerede har kvalificeret sig til, ligesom der for Danmark venter en VM-kvartfinale onsdag mod Egypten.

Bemærk! Danmarks VM-kvartfinale mod Egypten har nyt kamptidspunkt.

Sportsjournalist Jan Jensen vurderer Danmarks chancer og kigger på holdets profiler før VM i Egypten.

Nikolaj Jakobsen er tilfreds med det, han så mod Kroatien. Foto: Ritzau Scanpix Håndbold Nikolaj jubler: - Noget af det bedste

Mikkel Hansen og Nilas Landin spillede store roller, da Danmark vandt VM-guld for to år siden i Herning. Nu er der mere hyldest på vej. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Håndbold Nyt VM-koks: Det var IKKE Mikkel

Håndbold Udpeger den store joker

46 kommentarer
Vis kommentarer