Så du røgen, Gudmundur?

Den VM-udsultede Henrik Møllgaard skød Skjern videre i EHF Cupen

Henrik Møllgaard var den store skytte, da Skjern fik ramt på Füchse Berlin (Foto: Jens Henrik Daugaard)
Henrik Møllgaard var den store skytte, da Skjern fik ramt på Füchse Berlin (Foto: Jens Henrik Daugaard)

Skjern-Füchse Berlin 32-28

Landstræner Gudmundur Gudmundsson må revidere opfattelsen af Henrik Møllgaard.

Skjern-spilleren, som sammen med holdkammeraten Kasper Søndergaard og Bo Spellerberg blev udsultet under VM i Qatar, viste mod Bundesligaens nr. 6, Füchse Berlin, at han kan begå sig på den store scene.

Med ni mål på 11 forsøg plus syv assists var VM-spilleren sammen med målmand Søren Pedersen forskellen, da vestjyderne fik den største skalp i lange tider og spillede sig nærmere en plads i kvartfinalerne i EHF Cup'en.

Med den tredje sejr i træk i gruppespillet står Skjern stærkt og skal vel kun have to point mere for at være klar til kvartfinalerne, da otte point i to forudgående udgaver af EHF Cup'en har været nok til at kvalificere sig som 2'er, men vestjyderne kan sagtens tillade sig at drømme om at kunne drille Berlin igen, når holdene mødes igen næste søsndag.

- Det ser godt ud med at kunne komme videre, siger Kasper Søndergaard, hvis knæproblemer igen betød, at han aldrig fik den store rolle på et hjemnmehold.

Heldigvis var Henrik Møllgaard i hopla med god assistance fra distancen af Nikolaj Markussen, mens Thomas Klitgaard, Morten Balling og René Rasmussen fik omsat de fine frispilninger til mål.

Lige som forleden var Kristoffer Laursen som mod HC Midtjylland ude med en forstrækning, men Søren Pedersen med sæsonens bedste kamp i målet havde godt fat i tyskerne, som først mod slutningen fik minimeret nederlaget til fire mål.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere