Så er det afgjort: Dem møder Danmark i mellemrunden

Egypten vandt med fem mål over Angola ved håndbold-VM og er klar til at møde Danmark i mellemrunden

Danmark skal både møde Egypten og Sverige i mellemrunden. Foto: AP Images
Danmark skal både møde Egypten og Sverige i mellemrunden. Foto: AP Images

Sverige, Ungarn og Egypten bliver Danmarks modstandere i mellemrunden ved herrernes VM i håndbold.

Det står klart, efter at Egypten som det sidste hold spillede sig videre fra gruppe D torsdag eftermiddag. Det skete med en sikker 33-28-sejr over Angola i Royal Arena i København.

Egypten har spillet uafgjort med Ungarn og tabt til Sverige, og derfor tager egypterne et point med over i mellemrunden, hvor de tre hold fra gruppe B parres med de tre hold fra Danmarks gruppe, gruppe C.

Havde Egypten tabt til Angola, skulle Qatar og Argentina spille om at gå videre i deres indbyrdes kamp senere torsdag, men den kamp har ikke længere betydning i forhold til mellemrunden.

Torsdag aften spiller Sverige og Ungarn en decideret gruppefinale, der får betydning for, hvor mange point de to hold tager med over i mellemrunden.

Før kampen er Sverige sikker på at få mindst to point med videre, mens Ungarn er sikker på at få mindst et point med. Det opgør begynder klokken 20.30.

Mikkel Hansen skal i lidt af en stjernekrig i aften, når Norge og Sander Sagosen er modstanderen. Foto: Jens Dresling. Håndbold - 17. jan. 2019 - kl. 16:32 Stjernekrig i Herning: Han er lige så god som Mikkel

Se også: Helt tosset VM: Chile og Angola på vej videre

Se også: Norges kaptajn siger det: Danmark er guld-favorit!

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere