Sådan kommer Danmark videre

Uafgjort mod Ungarn er ikke optimalt for de danske muligheder for EM-avancement - men der er stadig en chance for at nå mellemrunden

Der var få opløftende øjeblikke mod Ungarn. Dem skal der være mange flere af, hvis Danmark skal gå videre til EM's mellemrunde. Fotos: Lars Poulsen

Danmark lever ved EM - men det er bestemt ikke i sus og dus. For efter nederlag til Island og uafgjort 24-24 mandag mod Ungarn er totalen på kontoen blot et enkelt point.

Skuffende for Nikolaj Jacobsens tropper, der dog stadig kan kvalificere sig til mellemrunden. Men det er ikke i de rød-hvides egne hænder.

Det kræver noget hjælp fra Island, der onsdag møder Ungarn. Her skal islændingene vinde, så ungarerne holder sig på tre point.

Tre point kan danskerne også nå op på ved at besejre Rusland lidt senere. Men da Ungarn i første runde vandt med et mål over russerne, skal den danske sejr være på mindst to mål, før danskerne passerer dem i tabellen.

Det er altså et dansk EM-liv på det yderste, og det kan allerede være slut, inden de går på banen kl. 20.30 onsdag i Malmö Arena.

Der er dog alligevel håb om, at Island, der allerede er klar til mellemrunden, vil give en hånd og slå Ungarn. For kampen betyder også noget for Gudmundur Gudmundssons mandskab.

For hvis de taber den, kan de ikke tage nogen point med over i mellemrunden, mens en sejr giver dem to point at starte med.

Det står også klart, at Danmark - hvis de kommer i mellemrunden - ikke har point med. Det placerer dem automatisk helt i bund i tabellen. Bevares, der er dermed kun to point op til de bedste hold, men danskerne skal derefter gerne vinde stort set resten af kampene, hvis de danske verdensmestre og olympiske mestre også skal kunne kalde sig europamestre.

Men et skridt ad gangen. I første omgang skal der heppes på Island, inden Rusland skal nedlægges.

Stillingen i Gruppe E

1. Island 2-0-0,  +12 mål, 4 point

2. Ungarn 1-1-0, +1 mål, 3 point

3. Danmark 0-1-1, -1 mål, 1 point

4. Rusland, 0-0-2, -12 mål, 0 point 

Mikkel Hansen havde ikke nogen stor kamp. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 13. jan. 2020 - kl. 22:22 To var geniale: Men hvor var Mikkel?

Foto: Lars Poulsen Håndbold - 13. jan. 2020 - kl. 22:00 Drama helt til sidst: Danmark lever efter uafgjort

Se også: Jeg savner det danske landshold

40 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere