Sådan overlever du to grove korsbåndsskader - i træk

- Jeg sad bare på terrassen med min telefon og computer og ønskede kun at være i fred, fortæller Lasse Andersson, der blev skadet tre dage efter, han var blevet rask

Lasse Andersson fik smadret to sæsoner af karrieren, da den ene korsbåndsskade afløste den anden. Først nu er han på toppen igen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Lasse Andersson fik smadret to sæsoner af karrieren, da den ene korsbåndsskade afløste den anden. Først nu er han på toppen igen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN (Ekstra Bladet): De fleste kan forestille sig, hvordan man har det, når korsbåndet ryger i en Champions League-kamp samme dag, man fylder 23.

Det er straks sværere at sætte sig ind i, hvordan oplevelsen er, når man seks måneder senere deltager i sin tredje træning efter operation og knokkelhård genoptræning – og samme korsbånd ryger. Igen!

Lasse Andersson gik totalt i sort.

- Jeg var ved at ødelægge mig selv i perioden lige efter, siger den 25-årige københavner stille.

- Det er det, jeg har lært af. Jeg havde aldrig været der før. Indtil da var det heldigvis kun gået en vej. Fremad. Jeg var bare strøget frem. Nu ved jeg, hvordan jeg reagerer, når jeg er i hård modvind.

Hvordan kan man se otte måneder frem, når man lige har været igennem én korsbåndsskade?

- Det kunne jeg heller ikke der. De første uger var ikke sjove. For nogen. Hverken mig eller dem omkring mig. Jeg var bare sur og irriteret. Frustreret. På mig selv og ALLE. Jeg ville ikke snakke med nogen. Jeg passede mig selv i den periode, siger Barcelona-backen.

Hvad lavede du?

- Jeg har en terrasse. Der sad jeg hele dagen og hver aften. Jeg sad bare med min telefon og min computer, passede mig selv og ville egentlig bare helst have fred.

Kæresten må da have losset dig i røven på et tidspunkt?

- Selvfølgelig! Det gjorde hun og andre omkring mig, og til sidst måtte jeg også selv gøre det. Hvis det nu bare havde været en anden skade… Men det mest uoverskuelige var jo, at jeg VIDSTE, hvad jeg lige havde brugt seks måneder på. Hvor hårdt det var. Det var det, jeg skulle igennem igen. Det tog hårdt på mig.

Lasse Andersson taler lavmælt. I korte sætninger. En ’vestjysk’ københavner, der helt kontant er blevet klog af skade.

Da han endelig i april 2018 var nogenlunde klar igen, var sæsonen næsten slut. Efteråret blev ingen succes.

- Jeg spillede ikke så meget, nogle gange sad jeg helt over. Jeg havde ikke så meget ro på. Efter at have været så alvorligt skadet to gange ville jeg vinde al den tid, jeg havde været ude, tilbage i næste kamp.

- Jeg fik rigtig mange nederlag, indtil jeg begyndte at tage det mere stille og roligt og acceptere, at jeg havde været længe væk. Jeg havde en naiv tilgang til det at vende tilbage efter to så grove skader.

Hvornår lysnede det?

- Efter VM. Da vi startede anden del af sæsonen. Det blev rarere for mig oppe i hovedet i og med, jeg ikke hele tiden lagde det pres på mig selv.

Lasse Andersson erkender blankt, at han ikke er verdensmester i at veksle frustrationer til ord.

- Generelt snakker jeg ikke så meget om den slags ting med nogen. Jeg snakker for det første aldrig ret meget om tingene, for jeg klarer det selv, ikke. Men jeg har nogle få personer tæt på, som jeg snakker med, og som hjælper mig. Nogle herhjemme og en enkelt i Barcelona. Det har lettet det lidt.

Men er det ikke sværere, når man netop ikke snakker med nogen?

- Selvfølgelig! Det var derfor, det hakkede og gik i stå. Jeg ville bare klare det HELE selv. Det virkede tydeligvis ikke.

Det har du lært?

- Ja, helt vildt. Jeg har jo lært en million ting. Om mig selv, om håndbold, hvordan jeg er, og hvordan jeg er over for andre i svære situationer, hvad der hjælper mig videre. Jeg er blevet klogere, vil jeg sige. Det er ikke alle, man gider dele alt med. Jeg havde og har nogle få, men ellers tager jeg stadig… Resten selv…

- Men det er blevet lidt bedre, siger han og smiler.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Jeg blev pissesur på alt og alle

To år ude i kulden, men nu er Lasse Andersson tilbage på landsholdet. Her i selskab med Jannick Green og holdleder Kai 'Sømand' Johannsen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
To år ude i kulden, men nu er Lasse Andersson tilbage på landsholdet. Her i selskab med Jannick Green og holdleder Kai 'Sømand' Johannsen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
 

Sidste landskamp var mod Ungarn i den tabte VM-ottendedelsfinale i Albertville i januar 2017. Så kom skaderne, men onsdag aften var Lasse Andersson igen med, da Danmark spillede EM-kval i Ukraine. VM i Herning nåede han ikke.

- Da truppen til VM skulle udtages, tænkte jeg: Det kommer, når det kommer. Jeg tror, det har været sundt for mig. Jeg er generelt blev bedre til at lægge alle de ting til side, jeg ikke selv kan styre.

Håbede du alligevel lidt?

- Nej, ikke til VM. Jeg havde håbet på at være med i oktober-samlingen. Men da jeg ikke var det, var det heller ikke den store overraskelse, jeg ikke kom med til VM.

Så ingen ærgrelse?

- Selvfølgelig ærgrede jeg mig! Jeg blev pissesur. På alle.

For en sikkerheds skyld…

- Så mangler der ikke nogen, vel. Jeg var allermest sur på mig selv. Frustreret.

Så du kampene?

- Nogle af dem. Jeg så de sidste. I dette regi er man jo meget egoistisk, det kan jeg ikke løbe fra. Især når vi snakker landshold. Jeg var bare irriteret og bitter, som man nu er. De første kampe havde jeg ikke lyst til at se, men længere henne i turneringen så jeg hele semifinalen og finalen.

Uden at det gjorde ondt?

- Jeg kunne glæde mig på spillernes vegne. Dem jeg kender og har det godt med. Det er jo altid noget, ikke, haha.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den største skuffelse af dem alle

 

FC Barcelona mosede Vardar Skopje i tre kvarter i semifinalen ved Final 4 – og gik så totalt kolde til sidst. Sæsonens helt store skuffelse er ikke svær at få øje på i den catalonske hovedstad.

Er du kommet dig over det?

- Ikke når du spørger. Det er det, vi har haft som mål, og når vi møder ind 2. august, er det igen det, der er sæsonens helt store mål. Det er derfor, vi er der. At det så var dén måde, vi tabte og ikke fordi, de var meget bedre end os… Men vi fører med syv mål med et kvarter tilbage, det må man ikke smide væk. Især ikke os.

- Det var nogle tunge døgn at gå ved siden af hinanden. Der blev ikke udvekslet mange ord. Alle var bare stiktossede og skuffede.

Se også: Her bliver dansk Barcelona-stjerne slemt skadet

Se også: Her er du gammel, når du er 22

Se også: Øllgaard møder nok ind med et par tømmermænd på slæb

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere