Sådan! Rå magtdemonstration i VM-premieren

Niklas Landin gik hjem fra arbejde med en redningsprocent på 48, og Danmark smadrede Argentina i en kamp, der stod I skyggen af en – albuebeskytter

Hør Henrik Møllgaard og Mikkel Hansens kommentarer lige efter sejren over Argentina. Video: SNTV

PARIS (Ekstra Bladet): Kom nu gutter!

Det er jo ikke usædvanligt i sig selv, at en træner står sitrende af ophidselse og klapper håndfladerne hårdt sammen ude på sidelinjen. Men når man fører 24-14 er det ikke strengt nødvendigt…

Men sådan er Gudmundur Gudmundsson.

Og hans drenge gjorde, hvad han sagde og råbte. Argentina blev rundbarberet 33-22 efter 17-11 ved pausen, og man kan sige, de ligger, som de har redt. For to år siden førte Danmark nemlig også med seks ved pausen, men måtte nøjes med uafgjort i VM-åbneren i Qatar.

Se også: Sverige vil ikke røre ved VM-lorten

Sikken dag! Det skulle bare have været en stille og rolig optakt til VM’s første kamp, stille slentren ad regnvåde parisiske boulevarder, mens politiet bemandede flere og flere af de mange kontrolposter omkring Accorhotels Arena – og så gik der totalt kaos i den danske VM-åbner på grund af en… Albuebeskytter!

Havde det så endda været en kold skulder! Den kan man i øvrigt passende sende til IHF-toppen…

Spændingen var hurtigt til at overse. Foto: Lars Poulsen
Spændingen var hurtigt til at overse. Foto: Lars Poulsen
 

Nå og nuvel. Det vanvittige postyr omkring René Tofts højre albue-hylster hylede i hvert fald ikke Niklas Landin, Lasse Svan og de andre danske krigere væk fra samtlige koncepter: Argentina blev sendt i kanvas og hjem til pampas med et passende stort nederlag.

Vi er i gang! Godt og vel.

Men spørgsmålet er jo desværre fuldstændig åbent: Kommer den danske forsvars-styrmand overhovedet til at spille under VM? René Toft spillede ifølge læge Steen Kalms med så voldsomme smerter under OL, at kun guldet kunne dulme dem – og han gør det aldrig igen!

Har han lovet sig selv.

IHF’s mægtige Hassan Moustafa har lavet en studehandel – sikkert kraftigt presset af hans nære bekendte, DHF-formand Per Bertelsen – så det nu er op til Danmarks modstandere at afgøre, om Kiel-sluggeren må deltage i de voldsomme løjer i den beskyttede del af værkstedet. Eller han for at deltage skal risikere sin egen førlighed i albueleddet.

En håbløs situation at bringe kolleger og modstandere i. Sveriges assistenttræner Martin Boquist sagde det meget rammende efter den blågule storsejr over Bahrain:

- Nu har vi ikke snakket ret meget om det, men vi har vendt, at vi skal prøve at gå den vej, at vi IKKE vil træffe den beslutning. Jeg synes jo ikke, vi skal den vej. Nej, det bliver mærkeligt, hvis vi skal træffe den afgørelse. Hvis vi nu tog en negativ beslutning, kan vi jo sagtens forestille os, hvordan Danmark ser ud. De kommer jo til at være helt oppe i det røde felt, og det vil vi jo heller ikke.

René Toft Hansens videre VM-skæbne er fortsat ukendt. Foto: Lars Poulsen
René Toft Hansens videre VM-skæbne er fortsat ukendt. Foto: Lars Poulsen
 

René Toft sad tavs og arbejdsløs bag målet. Der ender han måske med at blive, og det lægger jo unægtelig noget af en støddæmper (undskyld) på de danske guld-forhåbninger ved dette VM…

Ellers var det de sædvanlige ’suspects’, der drev løjerne over parketten i en pænt fyldt Bercy-hal, hvor de franske tilskuere sandt for dyden heller ikke lagde skjul på deres begejstring over kunsten og kunsterne på banen.

Der er såmænd nok at glæde sig over: Niklas Landin forlod arbejdspladsen med en redningsprocent på 48 ca. ti minutter før slut – og så var der endda to-tre bolde, han i starten af kampen vil ærgre sig over passerede.

Mikkel Hansen dirigerede, skød og assisterede i det omfang, man som minimum forventer af den danske verdensstjerne, og Lasse Svan fortsatte de imponerende takter fra OL, hvor han næsten havde en træfprocent på 100…

Fin indsats over hele linjen, dejlig dansk aften i Bercy – men det allerstørste spørgsmålstegn af dem alle var slet ikke på banen.

Kommer han det?

Se også: Fortsat bøvl i Toft-sagen: Ingen kender til aftalen

Se også: Første skridt mod et stort VM

Se også: Qatars VM-sølvvinder ligner ingen trussel

Se også: Albueskinne kan koste Rene Toft karrrieren

Danmarks helt store stjernespiller Mikkel Hansen i testkampen mod Egypten. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Den store stjernekrig: De bliver VM’s vindere og tabere

20 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere