Sådan tjener de millioner på Mikkel

Mikkel Hansen kommer til Aalborg – om halvandet år - og verdens bedste skal have en kæmpe hyre. Men allerede nu flyver pengene ind i kassen hos klubben, der har solgt årskort for en million, og sponsorerne står i kø for at komme med på jubel-ekspressen

Sagen kort: Mikkel Hansen skifter til Aalborg Håndbold.

Alle er ellevilde!

Billetterne ryger trods nedlukning over disken i forrygende hast, selv om der er halvandet år til, at Mikkel Hansen overhovedet spiller sin første kamp for Aalborg Håndbold.

Sponsorerne står i telefonkø.

Klubben og kommunen skal snarest i gang med at snakke udvidelse af kapaciteten i Gigantium, hvor Aalborg Håndbold i den seneste normale sæson (18/19) holdt et snit på imponerende 4004 tilskuere.

Mikkel Hansens ankomst vælter alt - som her i Egypten i kampen mod Qatar. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix
Mikkel Hansens ankomst vælter alt - som her i Egypten i kampen mod Qatar. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Så kan det godt være, at Mikkel Hansen skal hjem og forske til en hyre, der formentlig runder fire mio. kr. pr. sæson – altså tæt på en fjerdedel af klubbens nuværende lønbudget.

Men han kan hurtigt tjene lønnen hjem, vurderer Jan Larsen, der har lagt et helt specifikt Mikkel-budget.

- Vi havde 500 ledige pladser på fantribunen, og det ville være dumt ikke at udnytte situationen, så i lørdags solgte vi for en million kroner sæsonkort. Det var overvældende. Der var kæmpe efterspørgsel, og vi har mange på venteliste, siger Jan Larsen.

Så er den første million hjemme!

Bortset fra Jan Larsen, spillere, dommere, officiela og et par håndfulde andre, er der relativt menneskeforladt i Gigantium for tiden. Hallen rummer 5000 tilskuere - Aalborg-direktøren kunne til udvalgte kampe sælge det dobbelte antal billetter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bortset fra Jan Larsen, spillere, dommere, officiela og et par håndfulde andre, er der relativt menneskeforladt i Gigantium for tiden. Hallen rummer 5000 tilskuere - Aalborg-direktøren kunne til udvalgte kampe sælge det dobbelte antal billetter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Mærker du også Mikkel-effekten i det nordjyske erhvervsliv?

- Æh, jaja. Vi har rigtig travlt, det kan jeg godt afsløre. Der er mange virksomheder, der har kontaktet os, så det er vi i fuld gang med.

Og det er vel næppe 100 kroners sponsorer…

- Vi fortæller, hvad tingene koster, og så finder vi som regel en løsning, siger Jan Larsen og tilføjer i samme åndedrag:

- Nu skal man lige huske, at det jo er gået godt indtil nu. Ja, vi har præsenteret Mikkel, og han har en kæmpe effekt, men mange sponsorer ville være kommet alligevel.

Men de vil vel gerne ind i varmen i god tid inden 2022?

- Det er klart, at hvis du er med i næste sæson, så har du som regel også forkøbsret på at være med året efter, og det er der nok nogen, der har tænkt lidt over.

 

Vi kunne sælge 10.000 billetter

Interessen for at komme ind i Gigantium er i forvejen enorm. Nu er der til den kommende sæson udsolgt i hallen, der har plads til 5000 tilskuere, hvoraf klubben med sikkerhed råder over 4500 pladser.

Men med Mikkel Hansen ombord kunne Jan Larsen kunne sælge dobbelt så mange billetter.

- Når vi har masser af folk på venteliste, så er det en god idé at undersøge, hvordan vi kan lukke flere ind. Det er vi nu i dialog med Aalborg kommune om, og vi skal i nærmeste fremtid se på, hvordan vi kan øge kapaciteten, siger Jan Larsen.

Hvad siger din fornemmelse – hvor mange kan I trække ind?

- Til de store kampe i Champions League og til DM-finaler er det ikke urealistisk, at vi kan trække et sted mellem 8-10.000 tilskuere. Det tror jeg på, så det er drømmen, siger Jan Larsen.

En mulighed kan være at vende banen i Gigantium en kvart omgang.

- Der er jo ikke noget, der er umuligt.  Men det kan være, det er for dyrt, siger direktøren, der i forvejen afdrager på et lån for den seneste redigering af tribunerne.

Hvem skal betale?

- Det er det, vi skal snakke med kommunen om. Den skal ikke betale alt, men vi giver jo også en god branding til byen og sådan noget. Det skal vi have en dialog om, siger Jan Larsen, der også har en mere simpel plan:

- Mon ikke, vi kan sælge nogle trøjer med ’HANSEN’ og nummer 24…

- Vi smider jo ikke folk ud. Der er masser, der har støttet os indtil nu, og deres loyalitet skal vi gengælde. De skal selvfølgelig betale den pris, det koster – det er jo ikke sådan, at vi forærer det væk.

Nu er det så heller ingen hemmelighed, at Mikkel kommer til at fylde lidt i lønbogholderiet!

- Folk spørger: Er han ikke dyr? Jow, selvfølgelig er manden da dyr! Han er måske en af verdens bedste håndboldspillere, han er i hvert fald blevet kåret til det tre gange. Han ER dyr, men vi har altså bare lagt en plan for, hvordan vi tror, vi kan få de indtægter ind, siger Jan Larsen.

Jan Larsen vil dog godt lige have med, at klubben har et godt hold allerede i dag – det bliver bare endnu bedre!

- Når det lykkes at hente Mikkel til klubben, giver det ringe i vandet. Vi kan ikke bare gøre, som vi gjorde. Der skal også ansættes et par stykker mere i administrationen. Der bliver bare ekstra tryk på, og det er vi klar til.

Klubben udbetalt i sæsonen 19/20 løn, pensioner mv. for 17,1 mio. kroner – en stigning på ca. 3,2 mio. kr. fra sæsonen inden.

- Vi skal øge vore indtægter markant, men med den interesse, der allerede er, er jeg slet ikke nervøs. I sidste uge spillede vi fem kampe, der alle blev vist på tv, så sponsorerne får rigelig eksponering, siger Jan Larsen og spår med et grin:

- Den bliver nok ikke mindre, når Mikkel kommer…

Ramt af blodprop under genoptræning

Mestrene i corona-knæ: Fuldstændig sindssygt

Skandale ved håndbold-VM: Præsident udelukket

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær