Sådan vil Gudmundur sænke skrækmodstander

Gudmundur Gudmundsson så flere gode ting i kampen mod Qatar, som han vil tage med videre til den vanskelige 1/8-finale mod Ungarn. Særligt ét var han ekstra tilfreds med

Gudmundur Gudmundsson smilede ekstra stort efter kampen mod Qatar. For VM-våbnet lev slebet inden 1/8-finalen. Foto: Lars Poulsen.
Gudmundur Gudmundsson smilede ekstra stort efter kampen mod Qatar. For VM-våbnet lev slebet inden 1/8-finalen. Foto: Lars Poulsen.

PARIS (Ekstra Bladet): Alle dygtige trænere har nogle taktiske kneb, de kan hive op fra mappen, når der er brug for noget ekstra.

Sådan et havde Gudmnundur Gudmundsson selvfølgelig – fristes man til at sige – også fredag aften, hvor Qatar blev klasket med 32-29 i sidste gruppekamp.

Islændingen var tilfreds med flere ting i spillet. Men særligt ét punkt imponerede ham mere end andre på listen.

- Jeg var tilfreds med vores spil, når vi var syv mod seks (skifter målmanden ud til fordel for ekstra markspiller, red.), sagde han efter Qatar-kampen og korrigerede hurtigt sig selv:

- Vi spillede fantastisk godt syv mod seks, så det kan vi tage med videre. Der var flere som præsterede godt i forsvaret, men jeg er stadig ikke helt tilfreds med forsvarsspillet.

For mange fejl
Netop spillet syv mod seks blev brugt ved OL. Og mod Frankrig i finalen kastede det mange vigtige scoringer af sig, som langsom slet franskmændene op. Derfor ser den danske landstræner sit snit til at få dem brugt igen med Qatar.

Men mod Qatar var der også ting den danske landstræner var træt af at se på. Ting, der ikke må ske mod Ungarn.

- Det svingede også lidt under kampen. For så begyndte vi at skynde os for meget i angrebet, hvor vi lavede alt for mange tekniske fejl

Den overordnede optakt til 1/8-finalen er dog positiv mener Gudmundur. For han fik gjort, hvad han ville mod Qatar.

- Jeg er virkelig tilfreds. Selvfølgelig svingede det lidt under kampen. Vi startede godt og var skarpe i angrebet, stod fint i forsvaret, og så stod Jannick Green godt med ti redninger i første halvleg.

Danmark og Ungarn mødes søndag klokken 16 i Albertville.

Se også: En mand viste klassen: Her er de danske karakterer

Se også: Danmark får overraskende VM-modstander

Se også: Gjorde rent bord: Danmark qvaste Qatar

Se også: Vi har fået et positivt problem

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere