Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Scorede otte mål – men den her ærgrede hende

Kathrine Heindahl spillede stor kamp mod Slovenien og scorede otte gange, men bagefter ærgrede hun sig mest over sin sidste afbrænder

Odense-stregen spillede en ny stor kamp for Danmark. Foto: Lars Poulsen
Odense-stregen spillede en ny stor kamp for Danmark. Foto: Lars Poulsen

FARUM (Ekstra Bladet): Kathrine Heindahl var en af de få, der kunne være sin indsats bekendt efter kampen mod Tyskland i Aarhus i forsommeren, og Odense-stregen fik naturligvis også et anerkendende klap på skulderen efter sine otte scoringer i 28-22 sejren over Slovenien.

- Hvis jeg havde scoret på den sidste, så havde jeg været fuldt tilfreds, siger hun smilende og tænker på det forsøg, hun studsede over den slovenske kasse i slutfasen. Det er lidt uheldigt at slutte så fin en kamp af på den måde.

Der er power i den kvinde. Kathrine Heindahl spillede en ny, stor kamp. Foto: Lars Poulsen
Der er power i den kvinde. Kathrine Heindahl spillede en ny, stor kamp. Foto: Lars Poulsen

- Når vi spiller koncentreret og holder os til de ting, vi er gode til, og når vi får sat tempo på, så spiller vi noget rigtigt fint håndbold. Vi skal lige have lidt mere koncentration på og lidt flere scoringer mod slutningen af første halvleg.

- Kan du forklare, hvad der sker på et hold, der fører 9-2 og alligevel bliver indhentet ved pausen?

- Vi spiller os jo egentlig til fine chancer, men vi brænder dem. Der mangler koncentration i vore afslutninger, og så giver vi dem to dumme på tomt mål. De scorer 11 inden pausen, og de tre er på straffe og to i tomt mål, så egentlig står vi jo fint i forsvaret – vi skulle bare have scoret flere selv, siger Kathrine Heindahl.

Kathrine Heindahl scorede otte gange på ti forsøg. Specielt det sidste kongestuds ærgrede hende. Foto: Lars Poulsen
Kathrine Heindahl scorede otte gange på ti forsøg. Specielt det sidste kongestuds ærgrede hende. Foto: Lars Poulsen

Sandra Toft flået 18 redninger ud af ærmer og ben i en kamp, hun var helt sikker på ville ende med dansk sejr:

- Jeg vidste godt, at vi ville stramme op i anden halvleg, og det gjorde vi jo også.

- Efter otte minutter har du haft otte redninger – og I fører 4-1. Er det ikke meget mærkeligt?

- Jo, det var da dejligt. Jeg kunne heller ikke lade være med at stå og grine lidt ad det. Jeg tænkte: Det kan da ikke blive ved det her! Det er godkendt. Vi mangler nogle spillere, og det er første gang i lang tid, vi er samlet, siger hun og tilføjer vanligt selvkritisk:

- Jeg er da tilfreds med mig selv, men der er også nogle skud, jeg skulle have haft.

Sandra Toft nappede to straffekast og havde en redningsprocent på over 90 - efter otte minutter... Foto: Lars Poulsen
Sandra Toft nappede to straffekast og havde en redningsprocent på over 90 - efter otte minutter... Foto: Lars Poulsen

Her snupper målvogteren endnu et slovensk forsøg fra syv meter. Foto: Lars Poulsen
Her snupper målvogteren endnu et slovensk forsøg fra syv meter. Foto: Lars Poulsen

Klavs Bruun Jørgensen:

- Hvis vi havde trukket slutningen af første halvleg og starten af anden ud af kampen, så havde det været en fik kamp. Vi starter og slutter godt, og det kan man jo sige er positivt. Især det sidste.

- Er I for sårbare for udskiftninger?

- Ja. I dag. Men jeg ved ikke, om jeg vil sige, vi er sårbare generelt. Det er første gang, Line Jørgensen er med i lang tid, og hun mangler nok noget timing. Den skal nok komme, det er jeg ikke nervøs for, og jeg er pænt tilfreds med, at vi får givet hende noget tid i dag. Men der er ingen tvivl om, at når vi begynder at skifte, så skal vi være skarpe, og når vi mangler Stine Bodholt og Anne Mette Hansen, så bliver vi smalle.

- Det handler jo mest af alt om, at vi får en fast base, som vi lidt havde det til EM. Jeg vil ikke nødvendigvis gerne spillet VM med så smal en trup, som jeg gjorde sidst, men når kampen udvikler sig, som den gør, så synes jeg, det er vigtigt, vi holder fast i dem, der startede godt.

Godt humør på den danske bænk, hvor Mulle nok engang fik lov til at blomstre i 60 minutter. Foto: Lars Poulsen
Godt humør på den danske bænk, hvor Mulle nok engang fik lov til at blomstre i 60 minutter. Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Aalborg tæt på CL-overraskelse mod tysk storhold

Se også: Mulle: Jeg er en gammel pige med kuldegysninger

Se også: En dumper - to rammer toppen

Håndbold - 25. sep. 2017 - kl. 18:30 Mulle er tilbage efter ni måneder i fryseren

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen