Det er ikke en hr. hvem som helst, at den nyeste håndbold-dansker i Barcelona skal dele rygnummer med.
Lasse Andersson, som hos den tidligere mesterklub, KIF Kolding København blev kaldt lille Lasse på grund af en anden Lasse Boesen, er præsenteret i verdens mest vindende håndboldklub og har fået udleveret den berømte klubtrøje.
Han har fået nr. 11 og vil komme til at dele rygnummer med Brasiliens store OL-helt Neymar, som nogle sæsoner har tryllet hos Barcelonas fodboldmestre.
Efter at være blevet tilkaldt til OL i Rio som ekstra reserve for den skadede Kasper Søndergaard, men uden at komme nærmere OL-guldvinderne end at sidde på tilskuerpladserne, er Lasse Andersson ankommet til Barcelona, hvor han skal spille de næste fire sæsoner.
Her vil der blive hård kamp om spilletid, da Barcelona udover Lasse Andersson også har hentet den franske skytte, Timothey N'Guessan til venstre back pladsen, hvor den spanske storklub i forvejen råder over Tunesiens Wael Jallouz, så Lasse Andersson kan som Barcelonas anden dansker, Jesper Nøddesbo ende som det '3. hjul'.
Jesper Nøddesbo, der skal i gang med sin 10. sæson på verdens mest vindende håndboldhold, har fortsat kontrakt i to sæsoner, men kan næste sommer vende hjem til Danmark til en lavere skat i tre år, fordi han har været i Spanien i 10 år.
Det lysner for pokalvinderne HC Midtjylland, der indtil videre forgæves har forsøgt at få hjem til Herning, hvor han i øvrigt begyndte karriere i en af samarbejdsklubberne, Hauge.
Jesper Nøddesbo har i øvrigt trøje nr. 3, som er det samme nummer Gerard Pique spiller i på fodboldholdet.
Den mest eftertragtede trøje med nr. 10, som Messi er indehvaer af, bæres på håndboldholdet af den store modsætning, den franske stregkæmpe Sorhiando.
Danske håndboldspillere i Barcelona
Lars Krogh Jeppesen, (2004-2006)
Jesper Nøddesbo (2007-???)
Kasper Hvidt (2007-2009)
Joachim Boldsen (2008-2010)
Mikkel Hansen (2008-2010)
Lasse Andersson (2016-2020)