Helt som ventet formåede Argentina heller ikke at kaste grus i den danske håndbold-maskine, der tirsdag kværnede sig til tredje VM-sejr på stribe med 31-20 mod Argentina.
Og det kan coronaen åbenbart heller ikke.
Godt nok har den grimme virus sendt Emil Jakobsen i isolation, men tirsdag aften beviste afløseren
Magnus Bramming, at han trods blot et døgn på egytisk jord er helt klar til opgaven.
Læs hvordan Ekstra Bladets udsendte bedømmer ham og de øvrige danske spillere her.
Karakterer Danmark-Argentina
Niklas Landin
Kom ind i kampen, da han scorede i tomt mål efter 12 minutter. Havde sin første redning efter 18 minutter.
DHF
Kevin Møller
Det blev til et lille kvarter bag et godt kæmpende forsvar. Blev skudt i hovedet, men rejste sig uden at kny.
DHF
Magnus Landin
Som altid meget påpasselig i forsvaret. Scorede på sine muligheder i angrebet. Nærmer sig for alvor formen.
DHF
Magnus Bramming
Fra Holstebro til Kairo på under et døgn og så direkte i ilden. Det tog han helt roligt. Scorede på fem af seks muligheder.
DHF
Anders Zachariassen
Fik det sidste lille kvarter. Brændte kæmpe chancer efter frispilninger fra Mathias Gidsel og Mikkel Hansen.
DHF
Magnus Saugstrup
Havde længe svært ved at fange boldene og lavede også en angrebsfejl. Men løftede sig gevaldigt efter pausen.
DHF
Lasse Svan
Trak angrebsfejl med sit årvågne forsvarsarbejde. Scorede sikkert på den mulighed han fik før pausen.
DHF
Henrik Møllgaard
Hans enorme arbejde i forsvaret gjorde, at argentinernes målscore blev holdt nede. Gjorde næsten Landin arbejdsløs.
DHF
Mads Mensah Larsen
Spillet blev hurtigere og mere direkte, da han kom ind og tog over på playmakerpladsen. Fine scoringer.
DHF
Mikkel Hansen
En sjusket begyndelse på flade fødder og dårlige afleveringer. Det blev bedre med scoringer på hopskud.
DHF
Morten Olsen
Fik ikke for alvor rytme i spillet før pausen. Blandet udbytte af sine afslutninger. Mangler lidt fart.
DHF
Johan Hansen
Fik det meste af anden halvleg og passede sine defensive pligter omhyggeligt.
DHF
Lasse Andersson
Han fylder rigtig godt i forsvaret. Dækkede nærmest for to, da Argentina gik over til at spille syv mod seks.
DHF
Nikolaj Øris
DHF
Mathias Gidsel
Der var et par afbrændere imellem, men han skaber bare så meget med sin fart og overblik. Fremragende kamp.
DHF
Simon Hald
Brændte sin første store chance, men løftede sig. Trak udvisninger og var en stopklods i midterforsvaret.
DHF
Nikolaj Jacobsen
Der manglede dynamik i kampens åbning, men han fik løftet sit hold efter en timeout. Brugte bænken fornuftigt.
DHF
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.