Skadet dansk håndboldprofil dropper Bayerns kendte sportslæge

Nu har den tidligere Bayern München-læge snart kun Usain Bolt tilbage blandt sine kendiskunder

Rasmus Lauge skal opereres torsdag i Berlin. Tidligere ville han som andre Flensburg Handewitt-spillere være rejst til München (Foto: Lars Poulsen)
Rasmus Lauge skal opereres torsdag i Berlin. Tidligere ville han som andre Flensburg Handewitt-spillere være rejst til München (Foto: Lars Poulsen)

Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, Jamaica er snart den eneste tilbageværende kendis, der ikke har vendt verdens mest berømte sportslæge, Hans-Wilhelm Müller-Wohlfahrt ryggen.

Senest har Flensburg Handewitt, efter at klublæge, Dr. Thorsten Lange har konsulteret en række specialister, valgt at sende den uheldige Rasmus Lauge til Berlin for at få ordnet sin meniskskade. Det sker torsdag.

Siden starten af 00'erne har grænseklubben ellers været flittige 'kunder' hos den mangeårige Bayern München-læge og dennes store 'netværk' i München og omegn.

Se også: Han reddede Højbjergs EM

Da Hans-Wilhelm Müller-Wohlfarht efter et opgør med den snart forhenværende Bayern-træner, Josep Guardiola, røg ud i kulden efter 38 år hos Tysklands mest vindende klub, er andre begyndt at sive væk fra lægen med 'guru-status'.

 

Når Rasmus Lauge har fået syet den revnede ydre menisk i venstre knæ venter der normalt et halvt års pause, men så kategorisk er Dr. Thorsten Lange ikke, da det også er et spørgsmål om, hvilken kirurgisk behandling man vælger.

OL i Rio de Janeiro er røget, og et evt. VM i Frankrig til januar hænger i en tynd tråd.

Udover Danmark først skal kvalificere sig igennem to play off kampe mod Østrig, kan Rasmus Lauge skele til holdkammeraten, Anders Zachariassen.

Stregspilleren, der i sidste sæson brød igennem i Flensburg Handewitt og blev kåret til årets spiller, ødelagde korsbåndet mod Paris St. Germain med bl. a. Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard i september.

Da lød dommen også på et halvt års pause, men det var først i weekenden mod Göppingen efter at have været uden for i  7 1/2 måneder, at Anders Zachariassen vendte tilbage og fik de sidste kampminutter.

Stregspilleren, som snart vil være et emne til Gudmundur Gudmundssons landshold, blev i øvrigt klappet ind på banen af holdkammeraterne.

Selv om kalenderen vil sige, at Rasmus Lauge kan gøre come back midt i november, så vil det blive en kamp mod tiden, fordi midt i december skal Gudmundur Gudmundsson aflevere en bruttotrup, og det er svært at udtage en spiller, som måske ikke har været på banen.

Sådan var situationen for Rasmus Lauge i øvrigt før EM i Danmark i 2014, hvor han var med og genoptrænede, uden at Ulrik Wilbek fandt anledning til at indlemme ham i det danske EM-hold.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere