Skandale ved VM - tilskuere i hallen

Der var hundredvis af tilskuere til åbningskampen ved slutrunden, som ellers skal spilles helt uden folk på tribunerne

Det seneste døgn er kritikken haglet ned over de egyptiske VM-værter. Både den danske og den norske trup er utrygge ved flere af forholdene. Blandt andet når det handler om testning for corona.

Det gælder også spiseforholdene på hotellerne, hvor der ikke er adskillelse mellem holdene i spisesalen.

Men andre ord har værterne ikke levet op til løfterne om optimal sikkerhed i den røde boble.

Nu kommer så et nyt kritikpunkt.

Efter pres fra den europæiske spillerforening lovede arrangørerne i weekenden, at kampene ved VM vil blive spillet uden tilskuere. Af hensyn til spillernes sundhed og sikkerhed. Men heller ikke det løfte er blevet holdt. 

VM skulle have været uden tilskuere. Sådan var det nu ikke ved åbningskampen i Kairo. Foto: Privat.
VM skulle have været uden tilskuere. Sådan var det nu ikke ved åbningskampen i Kairo. Foto: Privat.
 

Det fik vi set ved åbningskampen mellem Egypten og Chile. Og det var på en aften, som skulle have været Hassan Moustafas helt store fest for øjnene af sin præsident og hele den egyptiske nation.

Men VM, coronaramt som det er, bliver ikke som håbet for den 76-årige præsident for IHF.

Artiklen fortsætter under billedet...

Hassan Moustafa er ked af, at VM bliver uden tilskuere. Altså næsten uden tilskuere. Foto. Lars Poulsen.
Hassan Moustafa er ked af, at VM bliver uden tilskuere. Altså næsten uden tilskuere. Foto. Lars Poulsen.
 

Hassan Moustafa var da også ked af det, da han åbnede VM. Det kunne man både se og høre.  

Han var ked af, at hallerne ikke kunne fyldes med tilskuere til kampene. Men alternativet var at aflyse VM, og det ville han heller. Det kunne heller ikke udskydes, for forude venter OL.

- At aflyse VM ville give en negativ effekt på hele sporten, fordi en stor del af de penge håndbolden tjener kommer fra slutrunderne, sagde Hassan Moustafa i sin tale.

Han håbede, at risikoen for at blive smittet med corona er reduceret til stort set ingenting, når der ikke kommer tilskuere til kampene.

Men det er nu synd at sige, at den store hal i Kairo, som kan rumme 17.000 tilskuere, var tom. Det var den på ingen måde.

På VIP-pladserne sad den egyptiske præsident, Abdel Fatah al-Sisi, omgivet af omkring 100 prominente gæster, herunder flere sheiker fra de arabiske lande. De holdt social afstand med en tom stol imellem sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den egyptiske præsident, al-Sisi, talte også ved åbningsceremonien. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix.
Den egyptiske præsident, al-Sisi, talte også ved åbningsceremonien. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix.
 

Men også bag de to mål var der mange mennesker. Vi kan nok gå så langt som til at kalde dem tilskuere. De sad også med et tomt sæde imellem sig, men mange hundrede i hver ende var der i hvert fald tale om. Så op mod 1000 tilskuere i alt. De var dog ikke i nærheden af spillerne. Der var flere sektioner mellem aktørerne på gulvet og op til de afsnit, hvor de mange mennesker var placeret.

Herfra kunne de se et veloplagt hjemmehold kører hen over Chile, som på ingen måde var i stand til at yde nogen form for seriøs modstand.

Chile er åbenbart udpeget til det hold som VM-værterne kan få lov til at tanke selvtillid mod ved åbningskampene.

For to år siden var det de danske VM-værter, som mødte Chile i åbningskampen i den store Royal Arena i København. Her vandt Danmark en knusende sejr på 39-16.  

Artiklen fortsætter under billedet...

Egyptens Ali Zein stiger til vejrs i sejren på 39-29 over Chile
Egyptens Ali Zein stiger til vejrs i sejren på 39-29 over Chile
 

I åbningskampen i Kairo fulgte Chile med til 2-2. Derfra rykkede egypterne. Ved pausen var stillingen 18-11, og anden halvleg lignede længe en forholdsvis let opgave for værterne, men de endte med at tage for let på tingene, og så endte det kun med en beskeden sejr på 35-29 over de godt kæmpende sydamerikanere. 

Morten Henriksen har brugt dage på at kæmpe for, at sikkerheden bliver topprioriteret ved VM - det krævede onsdag en klage til IHF. Foto: Lars Poulsen Håndbold Dansk VM-chef utryg: - Det er jo vildt farligt

Tjekkiet kommer ikke til at spille VM. Foto: Ronald Zak/Ritzau Scanpix Håndbold Corona tvinger Tjekkiet til at trække sig fra VM

Håndbold VM ramt af voldsomt coronaudbrud: 18 positive på et hold

151 kommentarer
Vis kommentarer