Skjern Håndbold kører Fredericia over i slutspil

Skjern Håndbold slog Fredericia med ti mål i holdenes første kamp i slutspillet

Christoffer Bonde og Skjern kom flyvende fra land i slutspillet (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Christoffer Bonde og Skjern kom flyvende fra land i slutspillet (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Skjern Håndbold fik torsdag en fremragende start på slutspillet om det danske mesterskab.

På udebane slog holdet Fredericia med hele 33-23 efter 16-11 ved pausen.

Skjern indtager dermed andenpladsen i pulje 2, hvor de to øverste hold efter seks runder går videre til semifinalerne.

Skjern har tre point, mens Aalborg Håndbold fører an med fire point. Fredericia og Mors-Thy har begge nul point.

Sejren var Skjerns tredje over Fredericia i denne sæson, men det var første gang, at holdet var så meget bedre end østjyderne.

Fra 6-6 i første halvleg og frem byggede holdet stille og rolig sin føring op uden på noget tidspunkt at være i problemer.

Christoffer Bonde var med en redningsprocent på 42 en stærk sidste skanse for Skjern, mens Lasse Mikkelsen og Emil Bergholt med henholdsvis seks og fem scoringer gik forrest målmæssigt.

Skjern har mandag besøg af Mors-Thy i sin næste kamp. Fredericia gæster samtidigt Aalborg.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind