Skjern klar til DM-finale efter flot comeback

Skjern Håndbold besejrede GOG Håndbold med 38-30 i den afgørende semifinale og skal spille DM-finale mod BSV

Skjern vendte et truende nederlag til en finalebillet. Foto: Bo Amstrup
Skjern vendte et truende nederlag til en finalebillet. Foto: Bo Amstrup

Skjern Håndbold er i DM-finalen, efter holdet slog GOG Håndbold med 38-30 i den tredje og afgørende semifinale.

I finalen skal Skjern møde Bjerringbro-Silkeborg, der vandt over Aalborg Håndbold i to kampe.

Det var tredje gang på seks dage, at Skjern og GOG stod over for hinanden i den tredje og afgørende kamp om at komme i DM-finalen.

Man skulle derfor tro, at de to hold kendte hinandens angrebsspil. Men det så ikke ud til at være tilfældet i starten af kampen, hvor målene haglede ind i begge ender.

Således var der scoret 19 mål efter et kvarters spil, hvor stillingen var 10-9 til GOG.

De mange mål var ikke kun et tegn på to målmænd, der ikke fik fat i meget, men også to forsvar, der havde svært ved at få styr på tingene.

I anden halvdel af første halvleg svigtede koncentrationen, og målene blev færre. GOG var dog bedst i første halvleg og gik til pause foran med 17-14.

I anden halvleg scorede de to hold på skift, men GOG holdt afstanden på mellem to og tre mål i starten af halvlegen.

Halvvejs i anden halvleg kom Skjern igen helt tæt på GOG. Fire gode redninger på stribe fra Skjerns målmand Emil Nielsen og fire Skjern-scoringer på 1 minut og 18 sekunder sendte pludselig hjemmeholdet i front med 28-26.

Emil Nielsen blev Skjerns helt store helt med fantastiske redninger i slutningen af kampen, og det gav gejst hele vejen rundt blandt de grønne trøjer. Skjern scorede efter behag, og GOG gik helt i stå.

Skjern står med mulighed for at vinde mesterskabet for første gang siden 1999. Der vandt Skjern mesterskabet i klubbens første sæson i den bedste håndboldrække.

Siden er det blevet til tre sølvmedaljer og tre bronzemedaljer. Senest for et år siden, hvor Skjern måtte tage til takke med sølvet efter finalenederlag til Aalborg Håndbold.

GOG skal møde Aalborg Håndbold i kampen om bronze.

Se også: Efter nøgenbilleder: Alt ramlede for håndbolddarlingen

Se også: Dansker vinder Champions League

Se også: BSV booker billet til DM-finale efter hård kamp

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen