Skuffet håndbold-chef: Garanterer ikke Gudmundurs fremtid

Morten Stig Christensen vil ikke sætte navn på landstræneren til de kommende EM-kval-kampe for håndboldlandsholdet

VM endte søndag i komplet fiasko for de danske håndboldherrer, da VM-favoritterne tabte 27-25 til Ungarn i 1/8-finalen.

Næste betydningsfulde opgave for OL-guldvinderne bliver dermed EM-kvalifikationen, hvor netop Ungarn venter i to kampe, ligesom Holland også skal besejres over to opgør, for at Danmark kommer til EM.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson gav efter skuffelsen søndag udtryk for, at han ønsker at færdiggøre sin kontrakt med Dansk Håndbold Forbund (DHF) og dermed kvalificere Danmark til EM 2018.

Se også: Gudmundur efter sit livs skuffelse: Jeg bliver kontrakten ud

Men det er langt fra sikkert, at landstræneren til forårets EM-kvalifikationskampe hedder Gudmundur Gudmundsson.

Sådan lyder det fra DHF's generalsekretær, Morten Stig Christensen:

- Vi har en aftale med Gudmundur, der løber frem til sommer, og det er det eneste, jeg har lyst til at forholde mig til klokkeklart lige pt. Vi i DHF skal nu sætte os ned for grundigt at evaluere, hvad der gik galt i Frankrig, og inden da træffer vi ingen beslutninger om fremtiden - særligt fordi vi nok alle er i vores følelsers vold efter det skuffende resultat mod Ungarn, siger Morten Stig Christensen.

Gudmundur Gudmundsson stopper som landstræner til sommer - senest. Foto: Lars Poulsen
Gudmundur Gudmundsson stopper som landstræner til sommer - senest. Foto: Lars Poulsen
 

- Når Gudmundur Gudmundsson har kontrakt til sommer, skal han vel stå i spidsen for de kommende EM-kval-kampe?

- Det kan jeg ikke garantere. Men jeg kan heller ikke sige det modsatte. Vi vil give os tid til at finde ud af, hvad der gik galt mod Ungarn, for der skal ikke træffes nogen panik-beslutning. Det er før set, at der bliver ændret nogle ting efter en turnering, som ikke har givet det ønskede resultat, men lige nu kan jeg kun forholde mig til, at der ligger en kontrakt på bordet med Gudmundur, som først udløber til sommer.

Læs også: Danmark undervurdere Ungarn i VM-ottendelsfinalen, og det kostede, vurderer to eksperter. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 23. jan. 2017 - kl. 10:53 Eksperternes dom: Overmod gav dansk VM-fiasko

Flere håndboldeksperter mener, at det danske landshold undervurderede Ungarn i søndagens kamp, og at der manglede gejst og energi hos Gudmundssons hold.

Den konkrete kritik efter Ungarns-kampen ønsker Morten Stig Christensen ikke at forholde sig til, men han mener ikke, der har været problemer med indstillingen generelt under slutrunden.

- Jeg var rejst hjem fra Frankrig tidligere på ugen for at forberede et dansk slutrundebud i 2023 på kvindesiden, og var derfor ikke til stede i Frankrig i går. Men jeg har i hvert fald ikke oplevet problemer med motivationen eller indstillingen i truppen tidligere - heller ikke i Frankrig, siger generalsekretæren og fortsætter:

- Jeg må da også erkende, at jeg ikke havde set et nederlag komme mod Ungarn, og det gør jo det hele endnu mere smerteligt. Vejen var banet frem til semifinalen, og derfor er det en kæmpe streg i regningen at ryge ud i 1/8-finalen, når vi havde givet os optimale betingelser for at nå langt.

'Vi er godt dækket ind'
Selv om det pinlige nederlag til Ungarn altså er en 'kæmpe streg i regningen', så mener Morten Stig Christensen, at det danske herrelandshold hurtigt kan rejse sig igen.

Konsekvenserne ved den tidlige VM-exit er nemlig på lang sigt til at håndtere:

- Vi er gået fra at være verdens bedste håndboldhold til at være et af dem rent sportsligt. Vi er rykket lidt ned i geledderne med andre ord. Men jeg mener stadig, vi har talentmassen på plads, og vi har et rigtig godt hold, der kan toppræstere til EM. Rent økonomisk er vi også godt dækket ind, selv om vi gerne havde set en bedre præstation i Frankrig.

Nikolaj Jakobsen overtager styringen af de danske håndboldherrer til sommer.

Landin, Toft Hansen og resten af det danske mandskab er i en tilstand af chok og skuffelse, da nederlaget er en kendsgerning søndag aften. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 23. jan. 2017 - kl. 08:04 Norge i chok: Dansk VM-fadæse stjæler overskrifterne

Se også: Ungareren fra Viborg slagtede Danmark

Se også: Revser søforklaringerne efter VM-chok: Det har været ens for alle

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere