Skuffet Søndergaard efter CL-exit: Det gør ondt

Senstationen udeblev i Skjern Arena og Skjern Håndbolds ellers fremragende og medrivende fortælling i den allerfineste europæiske klubturnering Champions League er nået til vejs ende

SKJERN (Ekstra Bladet): Skjern Håndbold troede på miraklet – det var tydeligt. Og de gav så sandelig HBC Nantes kamp til stregen.

Vestjyderne stilede efter sensationen. I forvejen var de nået historisk langt i den prestigefylde klubturnering Champions League.

På vejen blev ungarske Veszprém endda besejret i egen hule. Det uindtagelige fort, som de kalder for Skjern Arena.

Men opgøret søndag eftermiddag mod et toptunet mandskab fra Nantes blev det endegyldige stop i europæisk regi for denne gang.

De grønblusede jagtede en sejr på syv mål – og med godt et kvarter igen øjnede bl.a. Kasper Søndergaard og målvogter Emil Nielsen chancen for et storstilet comeback.


Men de effektive og kontrastærke franskmænd klarede skærene og sled sig til en samlet sejr i søndagens ene kvartfinale.

Skuffelsen stod malet i ansigtet på samtlige Skjern-spillere efter kampen. Drømmen og håbet om at være blandt de famøse Final 4 bristede – og det gjorde ondt.

Især hos 37-årige Kasper Søndergaard:

- Det føles rigtig tungt lige nu. Det er virkelig sådan en mulighed, der kommer meget, meget sjældent for et dansk hold. Så det er skuffende, lyder det fra den rutinerede højre-back.

- Vi mødte et fantastisk godt hold, men som i mine øjne ikke er hverken i top-fire eller top-seks i Europa. Derfor burde vi have haft bedre muligheder – men der bare ikke råd til dårlige perioder, når man møder en god modstander som Nantes.

- Vi er rigtig skuffede. Det var en gylden mulighed og en unik chance for at komme i Final 4 – og den tog vi desværre ikke, siger han.


Med det uafgjorte resultat 27-27 fuldendte Skjern Håndbold trods alt en ganske imponerende stime.

Hjemmebanen i Vestjylland har været vital for det europæiske togt. Og ubesejrede i egen hule med beundringsværdige 10-målssejre i snit glæder dog alligevel Søndergaard:

- Vi har ikke tabt på hjemmebane i Champions League. Det er unikt og helt vanvittigt. Men lige nu har jeg stadig svært ved at se det store perspektiv. Vi har lige misset Final 4 – og jeg får nok aldrig chancen igen. I hvert fald ikke en god chance. Så det gør lidt ondt på mig. Det må jeg indrømme. Men de unge skal nok få muligheden igen, siger Søndergaard.

Den 21-årige sprudlende målvogter Emil Nielsen hang også med skuffen efter det uafgjorte resultat og det samlede nederlag til Nantes – trods en fremragende personlig indsats.


Men bedrifterne i Europa for Skjern Håndbold gør ham nu alligevel en anelse stolt:

- Vi er rigtig, rigtig skuffede. Men samtidig er vi også utrolig stolte af det vi har præsteret i Champions League. Vi har ikke tabt på hjemmebane – hvilket et en fantastisk præstation. Vi er en lille klub, og jeg er bare så sindssyg stolt af os alle sammen, lyder det fra Emil Nielsen.

- Selvfølgelig er jeg skuffet lige i øjeblikket, men Nantes er et klassemandskab, og hvis vi kigger over hele vores europæiske sæson, kan vi kun være stolte af os selv!

- Vi fightede som én i helvede – så jeg er utrolig stolt af drengene derinde, siger han.

Nu er det tilbage til hverdagen og hjemlige herrehåndboldliga, hvor Skjern Håndbold er med i slutspillet om DM-guld.


Se også: Efter katastrofe-konkurs: Gammel kending på kan overtage ledig plads

Spillernes bedre halvdel var også mødt stærkt op, da herrerne i 2012 vandt i EM-finalen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Håndbold-'enkerne': Kvinderne bag de danske EM-stjerner

Mikkel Hansen fra Paris og Peter Balling fra Holstebro ligger i hver sin ende af lønspektret Mikkel tjener ca. otte mio. kroner i den franske hovedstad, Peter Balling nøjes med en mio. kroner i Vestjylland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Så meget tjener de danske EM-helte

Nora Mørk har fået hacket sin smartphone. Foto: All Over Press Sport og Spil Danske håndbolddarlings rystede: Veninden fik stjålet nøgenbillederne

0 kommentarer
Vis kommentarer