Slår norske håndbold-kvinder: - Det er galskab

Mikkel Hansen og PSG har sat gang i norsk håndbold-feber, der overgår landets håndboldkvinders første VM-guld i 1999

Mikkel Hansen og PSG-drengene overgår den norske tilskuerrekord sat af de kvindelige verdensmestre i 1999. Foto: René Schütze/Polfoto
Mikkel Hansen og PSG-drengene overgår den norske tilskuerrekord sat af de kvindelige verdensmestre i 1999. Foto: René Schütze/Polfoto

Se også: Den første nogensinde: Mikkel rammer vild milepæl

De var kæmpe stort i Norge, da Cecilie Leganger, Kjersti Grini, Heidi Tjugum, Mia Hundvin og Susan Goksør i 1999 på hjemmebane sikrede Norge landets første VM-guld i kvindehåndbold nogensinde.

11.200 tilskuere var på plads til finalen i Lillehammer, men nu 20 år senere bliver rekorden overgået.

- Jeg forstår ikke noget. Det er galskab, siger den norske klub Elverums marketingschef Kalle Björkmann til VG.

Norge oplever en ny håndboldfeber, fordi Paris SG med Mikkel Hansen, Nikola Karabatic og Sander Sagosen kommer til landet for at spille Champions League.

Kampen spilles 28. september i Lillehammer, men allerede fredag overgik billetsalget den hidtidige rekord.

Mikkel Hansen og PSG-spillerne giver tilskuer-hysteri i Norge. Foto: René Schütze/Polfoto
Mikkel Hansen og PSG-spillerne giver tilskuer-hysteri i Norge. Foto: René Schütze/Polfoto

Håndbold - 18. mar. 2019 - kl. 16:31 Mikkel Hansen kåret til verdens bedste

Klubben planlægger nu et par ekstra mobiltribuner, så den samlede kapacitet kan stige til 12.200 tilskuere.

Til kampene mod Flensburg og Barcelona vil den norske klub også rykke væk fra deres normale arena, men ikke til den store Lillehammer-hal, da der kun forventes 7.000 tilskuere til disse kampe.

Det er dog langt mere end de 1700 tilskuere, der er til normale hjemmekampe, og de 2300 tilskuere, som man forventer mod Aalborg i Champions League-premieren.

Den norske klub venter at tjene omkring to millioner kroner på PSG-kampen, og det er meget, når man har et budget på omkring 20 millioner kroner om året.

Da PSG i oktober var på besøg hos Skjern i Boxen i Herning, der var 6.962 tilskuere på plads, mens der var 4.660 i Gigantium, da PSG kom til Aalborg året før - samme sted de kommer igen 24. november.

Sagosen og Karabatic er med på PSG-holdet, der slår de norske håndboldkvinder fra 1999. Foto: René Schütze
Sagosen og Karabatic er med på PSG-holdet, der slår de norske håndboldkvinder fra 1999. Foto: René Schütze

Se også: Kritiseret af landstræner: Danske Emil er verdens næstbedste

Den norske tilskuerrekord kommer dog ikke i nærheden af den danske rekord til en håndboldkamp.

I Champions League spillede AG København i 2012 foran 21.293 tilskuere i Parken mod Barcelona, mens man året inden havde 36.651 tilskuere til en DM-finale mod BSV samme sted.

Verdensrekorden ligger i Tyskland, hvor 44.189 tilskuere i 2014 var på plads i Frankfurt til kampen mellem Rhein-Neckar Löwen og HSV Hamburg i en kamp med Niklas Landin, Mads Mensah, Henrik Toft og Hans Lindberg på banen.

I den norske rekordkamp vil altså også være dansk deltagelse i form af Mikkel Hansen, der kom til PSG i 2012, men endnu aldrig har vundet Champions League.

Senest rundede han dog en vild milepæl som den første PSG-spiller nogensinde, som du kan læse LIGE HER.

Se også: Et år til EM: Har de allerede dummet sig?

Se også: Palle revser håndbold: - Hvor er den sportslige værdi?

Marianne Florman driver i dag True Lead Academy ved Hjelm Bugt på Møn, hvor 11 heste stortrives i folden. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Kan du kende hende? Her er Danmarks jernhårde lady i dag

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere