Annonce:
Annonce:

Slagen nordmand: Danmark er guld-favorit

Den store nordiske spin-krig er brudt ud før et mesterskab, der bliver det mest jævnbyrdige og spændende i Jan Pytlicks tid som landstræner

Norges landsholdstræner Thorir Hergeirsson og danske Jan Pytlick tilbage i 2010 (Foto: Polfoto)
Norges landsholdstræner Thorir Hergeirsson og danske Jan Pytlick tilbage i 2010 (Foto: Polfoto)
Annonce:
Følg Håndbold

LARVIK (Ekstra Bladet): - Danskerne er det hold, som er den klareste favorit til at vinde EM. Der er et højt niveau på det hold, siger den norske landstræner, den klejne islænding Thorir Hergeirsson, til den norske udgave af Dagbladet.

Har du så stort overblik over alle hold, at du kan mene det?

- Ja, jeg har godt overblik, siger Thorir Hergeirsson.

Tak for kaffe, myseost og vaffeljern! Danmark har nu to gange i rap onduleret nordkvinderne i Golden League i hhv. Aarhus og Larvik – og har vundet fem af de seks seneste nabokrige med de normalt uovervindelige, fysiske pragteksemplarer fra Nord-Arabien, hvor folkets tristesse er, at olieprisen er så lav, så lav…

Suk og støn. Og når håndbold-jenterne så heller ikke kan slå Danmark, hvad er der så ved det hele?

Annonce:

Tjaeh, måske en god gang norsk landstræner-spin før EM i Ungarn på søndag og et nyt træf mellem Danmark og Norge i gruppespillets kamp tre!

Håndboldheltinde: Av, nu har jeg fire forstuvede fingre

- Det var jo i princippet bare en træningskamp, og når vi spiller mod Norge den 11. december, så er det jo et fifty-fifty opgør. Længere er den jo ikke. Men det er da klart, at vinde sådan en kamp over dem i Norge sætter selvfølgelig points ind på selvtillids-kontoen. Det siger sig selv – siger Jan Pytlick.

- Der er nogle ting, som Norge ikke spiller i dag. Det er jeg udmærket godt klar over – vi er fuldstændigt skarpe på, hvad de IKKE spiller, siger Jan Pytlick.

Thorir Hergeirsson under OL i London (Foto: AP)
Thorir Hergeirsson under OL i London (Foto: AP)
 

Tavshedens tyranni

Hvad er det, de ikke spiller, spørger en norsk reporter.

- Jamen, du kan jo spørge ham selv. Han står lige der, replicerer den danske landstræner og peger med et stort smil mod venstre for sig selv på sin norske kollega.

Annonce:

- Jeg synes stadig, at Norge har et fantastisk hold, og det er klart, at det betyder meget, Heidi Løke er tilbage. Det var tydeligt at se. Norge er stadig blandt dem, der ligger i favoritfeltet til at vinde medaljer.

Sammen med jer?

- Det håber vi meget på! Jeg tror, det er rigtigt, at EM er så jævnt, at op til 11 nationer skal slås om at komme i semifinalerne. Jeg har i min tid som landstræner (siden 1998, red) ikke set et mesterskab, der tegner så jævnbyrdigt. Det er fantastisk. Det bliver spændende, underholdende – og uforudsigeligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: