Smed alle hæmninger: Spritstiv Mulle stjal showet i guldfest

Nykøbing Falster Håndboldklub vandt klubbens første mesterskab, og det fik Kristina Kristiansen til at smide alle hæmninger - se med her

Kristina 'Mulle' Kristiansen var tydeligt beruset, og hun blev præsenteret som 'spritstiv', da hun blev kaldt på scenen. (Foto/redigering: Per Rasmussen/Mikkel Cramon)

Sikke en fest på Falster!

Nykøbing Falster Håndboldklub vandt lørdag danmarksmesterskabet for kvinder i den tredje finale med 27-25 mod København Håndbold, og det skulle i den grad fejres.

Kristina 'Mulle' Kristiansen gik både forrest i kampen, hvor hun scorede fem kasser, men så sandelig også til festen, der fulgte efter den store triumf.

Den blonde spirrevip og resten af kuldet havde en særdeles feststemt tur fra Næstved, hvor finalen blev spillet, til Nykøbing, hvor der var planlagt et storstilet afterparty for de nykårede Danmarksmestre.

En spritstiv Mulle blev råbt op på scenen, og hun kom dansende i en sand glædesrus.

SE KLIPPET MED FULDE MULLE ØVERST

På scenen fik hun en mikrofon og indrømmede straks, at hun havde fået noget indenbords.

- Jeg er lidt fuld, men jeg vil bare sige: Wow, hvor er der mange mennesker. Klokken er ti. Men fedt I kom. Hold kæft, vi blev de danske mestre, og det er mega fedt!, skreg Mulle til de fremmødtes store begejstring.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Hernæst fulgte der skønsang og mere fejring af mestrene fra Falster, og Mulle gav den - forståeligt nok - fuld gas.

Se alle billederne fra NFH's afterparty her (Foto: Per Rasmussen):

Se også: Falster eksploderer: Guld til Mulle og Nykøbing

253 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere